Hvem gemmer sig bag skærmen?

I fredags havde hele KBH+ udviklingsdag, hvor vi tog fat på de fortællinger, der er i huset. Gennem både foto- og videoworkshop fik vi delt idéer og betragtninger om, hvordan vi bedst viser dig ude bag skærmen, hvad det er, du kan bruge KBH+ til.

En af dagens opgaver var at opstille et billede, der viser, hvad der sker på en udviklingsdag. På billedet ovenfor illustrerer Signe og Tea, at de lærer nye tricks til at tage bedre Instagram-billeder.

Vi arbejder hele tiden på at sikre, at vores sociale medier er et spejl på alt, hvad der foregår i KBH+. Så hvis du har en god idé, eller kommer i huset, må du endelig bruge #kbhplus til at vise, hvad der sker i Ragnhildgade.