Nørrebro står sammen om manifest: Flere unge i fritidsjob NU!

30 organisationer inkl. Askovfonden KBH+ fra Nørrebro er gået sammen med FRAK om at råbe politikere og erhvervslivet op. Der skal skabes flere fritidsjob nu!

Unge fra udsatte byområder skal have flere muligheder i livet og fritidsjob er virkelig en god vej. Al forskning viser, at et fritidsjob er en særlig effektiv måde at bryde den negative sociale arv på. Det er med til at fastholde unge i uddannelse, forebygge risikoadfærd og ikke mindst styrke selvværdet. Derfor slår FRAK på tromme for, at vi gør mere for fritidsjobområdet. Men det kræver, at der åbnes flere døre og skabes mere samarbejde. Et samarbejde Askovfonden KBH+ er gået ind i. 

På siden Fritidsakademiets (FRAK) hjemmeside  kan du læse deres manifest og løsninger. I deres handleplan kan du se, hvordan de handler på manifestet.

Gå med i kampen, skriv til dem, hvis du ser du eller din organisation/arbejdsplads kan bidrage til at flere unge bliver klar til og får et fritidsjob!

Fritidsjobmanifestet er udviklet af FRAK, Medborgerne, Idrætsprojektet, Mellemfolkeligt Samvirke og Finn Nørgaard Foreningen.