Det særlige ved Roskilde er frirummet og de løse rammer – Og sådan skal det forblive

Af Astrid Kruse Noe og Viktor Øbo

Det tager ikke mange øjeblikke, at opfatte den særlige stemning der hersker på Roskilde Festival.
Kigger man rundt er udklædte jurastuderende ikke et besynderligt synd, og hvis en pige kommer gående kun iført undertøj og klaphat, tænker man ikke yderligere over det. Oplevelser som disse illustrerer tydeligt det omtalte frirum der skubber grænserne, og gør at de over 130.000 mennesker har lyst til at komme tilbage år efter år.
Den seneste tid har der i medierne været stort fokus på den negative historie på Roskilde – og dette er i sig selv også vigtigt – men samtidig opstår der et behov for at hylde det unikke frirum, for at opretholde den her særlige fællesskabsfølelse.

Ude i campingområderne hersker der et entydigt billede af, at festivalen er et sted hvor man kan slippe tøjlerne og udforske sine grænser. Som det lyder fra en af dette års festivaldeltagere; ” Der er en følelse af at man er omgivet af venner, og det gør at man tør tage det ekstra shot eller danse med folk man ikke kender. Man ved at der er nogen der holder øje med en”.

Men hvordan kan det være, at oplevelsen af det særlige sammenhold opstår? Set bort fra alkoholens påvirkning, anser gæsterne her hinanden som ligeværdige, og alle fordomme bliver lagt til side. Barriere overfor fremmede mennesker uanset køn, baggrund, etnicitet bliver brudt, og alle mennesker anses som potentielle venner. Det værdisæt er vigtigt at værne om ikke kun på Roskilde, men måske endnu vigtigere på hverdagsbasis, særligt i en tid hvor højrefløjspartier præger den politiske dagsorden, og splitter befolkningen i minoriteter, i stedet for at samle den, som det ses på Roskilde Festival.

Set fra den anden side fremprovokerer frirummet også nogle gråzoner, og for nogen kan disse gråzoner være svære at navigere rundt i. Ingens grænser er ens, og det kan derfor være svært at vide, hvornår legen ikke er god længere – især når der er alkohol indblandet. ”Folk lever jo efter forskellige spilleregler og alle har forskellige grænser” påpeger en af festivalgæsterne. Heraf udspringer de episoder der blandt andet omhandler de overgreb, som var i stort fokus sidste år. Det er vigtigt at tackle problemet, på en måde hvorpå man opbygger et fælles ansvar, hvor det bliver normal kutyme, at sige til sin sidemand Er du ok med det her, eller har du brug for en hjælpende hånd? Inden for området findes allerede forebyggende kampagner såsom årets Orange together kampange, men der er stadig rum for i endnu højere grad, at sætte fokus på hjælpsomhed f.eks. ved at fortælle den positive historie om Roskilde-frirummet.

Det er netop for at pointere vigtigheden af frirum og medansvar, at dette skriv er blevet til. Siden 1971 har Dyreskuepladsen været stedet, hvor danskerne og andre besøgende har muligheden for udfordre deres personlige grænser og have en fest blandt mudder, mad og musik – og sådan skal det helst forblive. Der bliver i medierne oftest talt ind i en herskende diskurs, og her er det vores fælles ansvar som festivalgængere, at nuancere billedet af Roskilde, og snakke ind i både den negative og såvel som den positive diskurs, blandt andet ved at lade grænserne bliver skubbet, fremfor at blive overtrådt. Og hertil er det vigtigt at lade diskursmagten være i hændende på os som er til stede på festivalen, frem for dem der ser det udefra.

Fotoraportage // Hvor går grænsen?

Roskilde Festival er en legeplads når det kommer til at prøve grænser.
Men er det okay når det er på andres bekostninger – og uden samtykke?

Billederne illustrerer de mange gråzoner som legen med grænser kan fremkalde.

Fotograf: Malthe Freiesleben Ejlers

 

 

Første gang på Roskilde

Magnus og Victor er på Roskilde for første gang. De har fået andres minder genfortalt utallige gange, og skal nu endelig skabe deres egne.
AskovFonden // Orange Together podcast har mødt de unge mænd til en snak om om det første møde med dyreskuepladsen. Har de lært at aflæse de kendte Roskilde-koder? og hvor går deres grænser, når de nu møder the orange feeling.

En podcast af Sóley Freyja, Mette Bentzen, Katrine Greve og Martin Breidahl
Fotograf: Nathalie Rank

 

 

Voxpop // Grænser, Frirum vs. Fortrydelse

Et kendt udsagn om Roskilde går på, at der på Roskilde Festival hersker et frirum, som menes at være større end i hverdagen. Vi er taget ud i Campingområde C for spørge festivalgængerne om deres opfattelse af frirummet. Er der et frirum? Eller er der i højere grad et fortrydelsesrum?

Skrevet af Viktor Øbo, Malthe Freiesleben Ejlers og Astrid Kruse Noe
Fotograf Amalie Hein Bossing



Andrea, 27 år, niende år på Roskilde

Hvad gør Roskilde til et frirum?

”Der er sådan en konsensus om, at grænserne rykkes lidt(… )Men alle rykker sine grænser lidt på forskellige måder.”

I hvilken grad oplever du moralske tømmermænd på Roskilde Festival i forhold til i hverdagen?

”Jeg får det lidt sådan: Pas dog lidt bedre på din krop, tag dig sammen og bliv voksen”.

”Man presser sig selv lidt. Og så kan jeg godt tænke: hvorfor gør jeg egentlig det?”.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Johanne, 22 år, fjerde år på Roskilde

Hvad gør Roskilde til et frirum for dig?

”Når jeg kigger rundt på folk, så føler jeg, at de giver mere slip end til daglig”.

”Man opbygger et samfund, hvor hverdagens normer og regler ikke gælder(…) På Roskilde er det okay at stille sig op og råbe ”Jeg vil gerne have et knus”.

”Men der er selvfølgelig også ting man gør, som fx at gå ned og pisse i hegnet eller bade i fællesbad. Det er noget, man måske også får presset sig selv til her, men det er ikke noget, man normalt ville gøre”.

I hvilken grad oplever du moralske tømmermænd på Roskilde Festival i forhold til i hverdagen?

”Der er lidt én måde jeg er på, når jeg er fuld, og det er ret meget det samme derhjemme”.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Johan, 17 år, første år på Roskilde

Hvad gør Roskilde til et frirum?

”Der er en fælles beslutning om, at nu skal vi fandme drikke nogen bajere og have det hyggeligt”.

I hvilken grad oplever du moralske tømmermænd på Roskilde Festival i forhold til i hverdagen?

”Det kommer an på, hvem man er, men jeg fortryder ikke noget”.

”Det kan selvfølgelig godt være, at når folk har det så hyggeligt, så kommer nogen lige til at tage den lidt for langt”.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kasper (Venstre), 23 år, fjerde år på Roskilde & Bjørn (højre), 23 år, tredje år på Roskilde

Hvad gør Roskilde til et frirum for dig?

Bjørn: ”Der er ikke nogen rammer for dagen. Du kan lave, hvad du vil, og lige så snart du beslutter dig for at gøre A, så gør du det, indtil du ikke har lyst til det længere. Det er ikke ligesom, når du har et 8-17 job, det er noget helt andet. Man springer rammerne fra hverdagen”.

”Vi står meget i kø. Men det gode ved det er jo, at det faktisk er sjovt at stå i kø lige pludselig. Fordi der sker noget, og folk kommer hinanden ved – modsat i hverdagen”.

Kasper: ”Fx har jeg smidt et par Uvex-briller i nakken, fordi der ikke er nogen, der dømmer en. Den var ikke gået hjemme på jurastudiet”.

I hvilken grad oplever du moralske tømmermænd på Roskilde Festival i forhold til i hverdagen?

Bjørn: ”Jeg tror, det moralske kodeks er meget det samme som normalt. Men den tid det tager for ens samvittighed at blive i orden igen er meget kortere på Roskilde. Man kan have det lige så dårligt over de ting, man har gjort natten før, men når man vågner kl 09, er man klar igen(… )Hernede går der to timer, og så har du en øl i hånden igen. Så er det de næste bommerter, du er i gang med at lave”.

 

Amalie, 23 år, niende år på Roskilde

Hvad gør Roskilde til et frirum?

”Der er plads til alle. Måske er der mange, der føler, at der ikke er et frirum på deres studier eller i deres gymnasieklasser, eller hvor end de går”.

I hvilken grad oplever du moralske tømmermænd på Roskilde Festival i forhold til i hverdagen?

”Man må gerne lave alt muligt lort her, hvor folk måske ville stille lidt flere spørgsmålstegn ved det, hvis man gjorde det i byen derhjemme. Herude er alt legalt”.

”Der er ligesom lagt op til, at man skal dumme sig(…) Samvittighedsbogen er rigtig tyk, når jeg kommer hjem fra Roskilde”.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dette interviewindslag er bragt i samarbejde med kampagnen Orange Together som sætter fokus på de gråzoner, der også opstår når grænserne udforskes på Roskilde Festival.#RF18 #OrangeTogether. Læs mere her: https://www.roskilde-festival.dk/more/orange-together

Nørrebro står sammen om manifest: Flere unge i fritidsjob NU!

30 organisationer inkl. Askovfonden KBH+ fra Nørrebro er gået sammen med FRAK om at råbe politikere og erhvervslivet op. Der skal skabes flere fritidsjob nu!

Unge fra udsatte byområder skal have flere muligheder i livet og fritidsjob er virkelig en god vej. Al forskning viser, at et fritidsjob er en særlig effektiv måde at bryde den negative sociale arv på. Det er med til at fastholde unge i uddannelse, forebygge risikoadfærd og ikke mindst styrke selvværdet. Derfor slår FRAK på tromme for, at vi gør mere for fritidsjobområdet. Men det kræver, at der åbnes flere døre og skabes mere samarbejde. Et samarbejde Askovfonden KBH+ er gået ind i. 

På siden Fritidsakademiets (FRAK) hjemmeside  kan du læse deres manifest og løsninger. I deres handleplan kan du se, hvordan de handler på manifestet.

Gå med i kampen, skriv til dem, hvis du ser du eller din organisation/arbejdsplads kan bidrage til at flere unge bliver klar til og får et fritidsjob!

Fritidsjobmanifestet er udviklet af FRAK, Medborgerne, Idrætsprojektet, Mellemfolkeligt Samvirke og Finn Nørgaard Foreningen.

 

Frit Fra Leveren – Skam-fri snak om studielivet

Skræmmende mange studerende har symptomer på stress, og hele 59 procent af de studerende på de samfundsvidenskabelige og erhvervsøkonomiske universitetsuddannelser svarede i en undersøgelse fra DJØF 2016, at de følte sig stressede i hverdagen.

 

Frit fra leveren er et rum til at kunne tale åbent om livet som tidligere, nuværende eller soon to be studerende. Det handler samtidig om at skrue ned og læne sig tilbage i et afslappende rum uden der skal tales ud fra en specifik formel studieprotokol hos studievejlederen. Bag projektet sidder Sine Laura Johnsen og Randi Hagemann, fra Projektakademiets team 8. Frit Fra Leveren er en podcastserie der omhandler de svære ting ved at være studerende. Den sætter fokus på hvordan samtale og åbenhed kan være med til at nedbryde de tabuer og den skam som ofte er tilknyttet følelsen af ikke at klare sig godt nok.

 

De siger selv om deres projekt “Idéen til serien stammer dels fra vores egne erfaringer men i ligeså høj grad på de tendenser vi kan se hos venner, statistikker og rundt omkring i diverse medier. I vores podcasts ønsker vi at sætte ærligheden og sårbarheden i centrum. Dette gør vi ud fra nogle historier vi har indsamlet omkring forskellige tematikker omhandlende studielivet og dets op- og nedture. I podcastene diskuteres historierne efterfølgende dels ud fra vores egne erfaringer men også ud fra artikler, statistikker mv. der forsøger at give nogle bud på hvorfor studerende i høj grad er pressede både fysisk og psykisk. Med denne podcastserie vil vi forsøge, at skabe grobund for at vi kan snakke mere åbent om de ting der fylder i hverdagen hos studerende, og på den måde forsøge at ændre de vilkår og de tankemønstre der gør sig gældende hos studerende i dagens Danmark.”

 

Vi håber meget at I har lyst til at lytte med resten af maj måned, hvor der løbende vil blive offentliggjort podcasts omkring studielivet og at vi sammen lære at snakke frit fra leveren og på den måde skabe et bedre studieliv.

 

Første podcast, der omhandler eksamen, er ude i dag og kan findes her: facebook eller på soundcloud.

 

https://soundcloud.com/user-982243744

https://www.facebook.com/Skamfritstudieliv/

 

Vi søger ny kollega i KBH+

Vi søger en studentermedhjælper til koordinering af frivilligmiljøet i AskovFonden KBH+ i Emblasgade 175 på kanten af Ydre Nørrebro.

Du vil være tilknyttet Kulturteamet i KBH+ og et kulturmiljø, som alle kan være med til at forme. Musik, kreativitet, visuel kunst, teater og bevægelse er en platform for fortællinger og aktiv ungdomsdeltagelse.

Vores Café Embla er placeret i hjertet af bygningen og er en kreativ og social platform, der har åbent på onsdage fra kl. 15-20 og i forbindelse med events. Caféen drives og udvikles af unge frivillige, som sørger for hyggelige omgivelser, så gæster og kunder kan få en hjemmeristet kop øko-kaffe, læse en bog, spille et spil, afholde en koncert eller spise med i folkekøkkenet to gange om måneden. Følg KBH+ HER og caféen HER

Frivilligmiljøet i KBH+ er stablet på benene i løbet af det seneste år og der vil primært være behov for at koordinere og støtte de frivillige i udvikling, planlægning og afvikling af deres events.

 

Som studentermedhjælper kommer du til at…

  • Motivere og engagere eksisterende frivillige
  • Løbende kommunikere med de frivillige og følge op på deres kreative processer
  • Understøtte og koordinere de frivilliges udvikling af events
  • Rekruttere af nye frivillige
  • Afholde et månedligt eventudviklingsmøde for frivillige
  • Stå for de praktiske forhold omkring cafédriften mht. indkøb, salg, vagtskema, kafferistning og udvikling af drikkevarer osv.

 

Som studentermedhjælper skal du kunne…

  • Kommunikere anerkendende med alle typer af unge mennesker
  • Facilitere frivilliges kreative eventudvikling
  • Løbende at bidrage til udvikling af kulturelle tilbud i huset
  • Arbejde primært på eftermiddage og aftener

Stillingen er på 20 timer og er primært eftermiddag og aften. Vi tager løbende kandidater ind til samtale.

Du kan søge HER

 

SamMad – unikke madoplevelser

 

Fritidsaktiviteter og sociale events er en vigtig del af et sundt og aktivt ungdomsliv. Eller sådan burde det være. Desværre er der ikke mange fritidsaktiviteter på Nørrebro, hvilket betyder at mange unge enten ikke deltager i nogle fritidsaktiviteter eller skal tage langt for at kunne dyrke sin hobby.

Det ønsker vi i KBH+ at gøre noget ved. Derfor tilbyder vi unge i alderen 15-18 fra Ydre Nørrebro muligheden for at komme på et spændende forløb, hvor vi udvikler enestående madevents sammen. Forløbet fordeler sig over fire dage i maj måned, hvor der er undervisning i hvordan man kommer fra en idé til virkelighed og mulighed for at lære at lave spændende mad fra hele verdenen sammen med vores kok William Milsted. Som en del af forløbet kan du få lov til at planlægge og afvikle madevents for og sammen med andre fra lokalområdet.

Vil du høre mere om forløbet kan du ringe til Allan Klie eller Mie Jensen 30288063

Roskildes bedste nyheder

AskovFondens x Roskilde Festival 30. juni – 7. juli 2018

2017 var året hvor personlige grænser, grænseoverskridende adfærd, magtforhold og krænkelser for alvor blev sat på dagsorden og brændte i samfundsdebatten. Ikke mindst i forbindelse med Roskilde festivalen, hvor mediedækningen primært kom til at handle om unge, der havde oplevet overgreb på festivalen.

AskovFonden skal i år hjælpe Roskilde Festival med at gribe opgaven. Vi vil løfte den positive fortælling om frirummet, som en beskyttende faktor i forhold til krænkelser og gå i dialog med de unge på festivalen om at passe på hinanden under en fest.

Vi vil formidle den fede historie om Roskilde Festival som et sted, hvor hverdagen er sat på pause og de, som man ikke kender, er potentielle venner. Vi skal producere videoer, tekst og lyd, som publiceres på sociale medier under festivalen.  Vi skal i dagene op til musikdagene lave opsøgende dialogarbejde i teltlejrene og udgive Roskildes bedste nyheder gennem podcasts, billeder og video.

Inden festivalen afholdes to planlægningsmøder i maj med alle, som skal med på festivalen, og derefter en ugentlig kursusaften i juni for vores nyhedsredaktion.

Datoerne:

7. maj kl. 17-20 //  Info/Opstarts møde om Roskilde Festivalen og årets fokus

16. maj kl.17-20 //  Kickstart på Nyhedsredaktionen

6. juni kl.17-20 //  Kursus i KBH+: podcast/video/tekst/billedreportage

13. juni kl.17-20 // Kursus i KBH+: podcast/video/tekst/billedreportage

20. juni kl 17-20 //  Kursus i KBH+: podcast/video/tekst/billedreportage

27. juni kl 17-20 //  Redaktionen tager til Festivalspladsen, sætter telte op og laver de første interviews

 

Hvis du er interesseret i at hører mere og vil deltage i info/opstartsmødet, så skriv til Clara.hyrup@askovfonden.dk
VIGTIGT: for at være med i redaktionen er det vigtigt at du kan deltage alle aftener inden festivalen.

 

 

 

Til bords // Om betydning, refleksion og ansvar for klimaet

For tiden tager vi os sjældent tid til at dykke dybt ned i samtaler med mennesker, vi ikke kender. Især ikke, hvis samtalen går på ting, vi måske ikke føler os helt hjemme i. Rummet rundt om middagsbordet er ganske særligt. Hvis man virkelig er til stede, kan man endda risikere at refleksionerne vender indad, og man opdager nye ting om sig selv i forhold til verden. Men hvad sker der egentlig, når vi sætter os til bords med formålet at samtale?

Projektet ”Til bords” i samarbejde med GRO SELV fokuserer på rummet omkring middagsbordet. Som deltager til vores middag søndag aften, d. 29. april kl. 18, guides du igennem en behagelig aften, hvor vi i fælles ro og mag skal samtale om vores relation til vores omgivelser. Den dybere mening ligger i at overveje, hvilket ansvar vi har som københavnere, for at holde balancen på den store skala.

Rammerne for arrangementet er vigtige. Derfor tilbereder vi en lækker to-retters middag med efterfølgende kaffe eller te i Biotekets lune væksthus, hvor spiselige planter blomstrer, og varmen fra forårets sol omfavner enhver. I disse trygge omgivelser gør vi vores for, at I opdager nye perspektiver på, hvordan individets valg har betydning for en større sammenhæng, vi ikke kan melde os ud af. Vi ønsker at skabe en oplevelse af, at vi, som individer, er en integreret del af klimaet, og at der derfor påhviler os et ansvar for at bringe kloden sikkert videre.

Find arrangementet på Facebook eller i 48 TIMER festivals program.

Projektet tager afsæt i ønsket om at tappe ind i en forandringsproces, som man kan sige, halter lidt bagefter. Set fra vores perspektiv på projektakademiet, er problemet bl.a., at der findes utallige foredrag, debatarrangementer m.v., hvor en række eksperter stilles til opgave at formidle en kompleks problemstilling til et mere eller mindre passivt publikum, som senere skal gå fra arrangementet med en mængde ny viden. Men vi tror ikke på, at det er den optimale måde at fordre en positiv forandring og grundig refleksion hos den enkelte. Derfor tager vi afsæt i den systemiske tænknings perspektiver på forandringsprocesser gennem bl.a. appreciative inquirys, og arrangerer en samtalemiddag, hvor alle deltagerne er udgangspunktet for aftenens indhold.

Vi glæder os til at se dig!