SamMad – unikke madoplevelser

 

Fritidsaktiviteter og sociale events er en vigtig del af et sundt og aktivt ungdomsliv. Eller sådan burde det være. Desværre er der ikke mange fritidsaktiviteter på Nørrebro, hvilket betyder at mange unge enten ikke deltager i nogle fritidsaktiviteter eller skal tage langt for at kunne dyrke sin hobby.

Det ønsker vi i KBH+ at gøre noget ved. Derfor tilbyder vi unge i alderen 15-18 fra Ydre Nørrebro muligheden for at komme på et spændende forløb, hvor vi udvikler enestående madevents sammen. Forløbet fordeler sig over fire dage i maj måned, hvor der er undervisning i hvordan man kommer fra en idé til virkelighed og mulighed for at lære at lave spændende mad fra hele verdenen sammen med vores kok William Milsted. Som en del af forløbet kan du få lov til at planlægge og afvikle madevents for og sammen med andre fra lokalområdet.

Vil du høre mere om forløbet kan du ringe til Allan Klie eller Mie Jensen 30288063