Sommerfredag med vinyler, kaffe & dans

Kom med til fredagsbar i KBH+
Fredag d. 21. juli fra 16.00-18.00 serverer Caféen gratis slowbrew-kaffe til tonerne fra DJ Våd Vinyl. Carsten fra Projektakademiets team 7 står bag Kaffe & Vinyl, der blev holdt for første gang i april. Konceptet er enkelt: God kaffe og god musik. Kom og nyd lækker hjemmeristet, friskkværnet slowbrew-kaffe og det bedste sommermusik fra DJ Våd Vinyls pladesamling.

ALLE er velkomne og kaffen er GRATIS. Du har også mulighed for at købe saft, mynte- og isthe i Caféen, hvis du ikke er kaffeglad. Tag din ven, roomie, tante, sommerferieflirt eller bare dig selv med!

Og bliv endelig hængende, for kl. 19.00 er der dans indtil midnat, når Tap Water Jam holder danceoff. Tap Water Jam er et koncept, som er kommet til København for at blive. En aften, hvor festen 100% er på dansegulvet. DJ STACKS sørger for beats til aftenens battles, når de bedste vogue, break eller house moves skal ud på gulvet.
Georgie III McFarley og Mark Ludvig Henriksen er klar til at tage imod jer, som aftenens hosts til denne omgang Tap Water Jam!

Se mere om Tap Water Jam her.

Vi ses på fredag!