UFM18 // Grænsesøgende workshop med Roskilde og KBH+

Græsset er grønnere end det har været hele sommeren som følge af den regn der stadig til dels hænger i de let grå skyer over os. Det sætter ikke en stopper for de unge på Ungdommens folkemøde der alle bevæger sig ud og ind mellem hinanden i den midlertidige telt- og banneroase midt i Valbyparken. Farverige gangstier, duften fra madboder, stemmer i mikrofoner og farverige flag, der alle byder på hver deres politiske holdning eller gode initiativ, præger den lille plads. Lader man sig lokke af Roskilde Festivals orange, karakteristiske banner kan man indfinde sig blandt 25 andre unge mennesker der venter på at Roskilde Festivals workshop går i gang. Roskilde Festivals teamleder for DOT, Aya Mortag Freund og Lene Stavngaard fra Askovfonden KBH+ indleder workshoppen med en snak om hvordan Roskilde Festival, i samarbejde med Askovfonden, har haft fokus på grænser på årets Roskilde festival. Som Aya siger, så er festivallen et frirum, men ikke en undskyldning for at overtræde andres grænser. Målet i år var derfor at lægge fokus på at tage frirummet tilbage. Med disse ord sættes workshoppen i gang, og siderne af teltet bliver omdannet til jeg-har-aldrig poler, hvor man kan stille sig ved ’det har jeg gjort’ i højre side og ’det har jeg aldrig gjort’ i vestre.  I takt med at statements som ’jeg har aldrig drukket en ølbong’ og ’jeg har aldrig overtrådt mine egne grænser’ klinger fra mikrofonerne i det lille telt, vikler de unge sig ud og ind af hinanden som de bevæger sig fra side til side hvor de indtager deres symbolske pladser. På trods af at de unge er meget opmærksomme på hinanden og hinandens valg, behøves der bare en enkelt til at tilkendegive at ’man har pillet bussemænd i klassen’ før andre også vedkender sig denne sandhed. At være ærlig bliver lettere når de omkringstående er ærlige, og da en enkelt står alene tilbage på ’det har jeg aldrig gjort’ siden, indfinder der sig en stemning af accept med også anerkendelse over at have mod til at stå alene foran en hel folk mennesker.

Lyd og video skaber en naturlig overgang til anden del af workshoppen, hvor Lene og Aya leder os gennem en dag på Roskilde. Fortællingen bevæger sig gennem opkast på snapchat, tissetrang fastbundet til en festivals stol, nøgenmusikvideo i de kolde bade og sidst til kæmpe Major Lazer koncert på Orange Scene.  Mens vi alle kastes rundt i denne livagtige fortælling, må vi også tage stilling til hvordan vi selv reagerer på de specifikke situationer. Teltet er nu transformeret til et rum hvor man kan udtrykke sin holdning, i hvert hjørne giver Lene og Aya et eksempel på hvordan man ville kunne reagere og midten er en helt femte løsning, man selv kan formulere.

Slutteligt til Major Lazer koncerten stiller vi os så tæt på højtalerne som muligt, i takt med Diplo beder os om at go low, løbe fra side til side, smide t-shirten, hvirvle den over hovedet, kaste den væk og komme op på scenen, kan vi beslutte os for, at tage et skridt tilbage hvis vi ikke vil deltage i disse specifikke dele af koncerten. Det ender ud i en let buet og snoet række af unge mennesker. Lene italesætter som følge heraf at dette er et billede på hvor forskellige grænser er. Det virker som den perfekte måde at runde workshoppen af på, og som de små grupper af folkeskole-, efterskole- og gymnasieelever forlader teltet, stopper jeg en gruppe efterskolelever, der fortæller at de har nydt legene, men også at de er blevet udfordret på nogle holdninger og har været nødt til at tage stilling til ting, de ikke før har taget stilling til. Sammen bevæger vi os ud fra det lille telt, tilbage under den tunge himmel, i godt humør.