Ukøn Poesi // En aften i feminismens tegn

Mange mennesker havde trodset kulden og bevæget sig mod KBH+ tirsdag d. 11 december for, at deltage i en aften fyldt med poesi, power og paneldebat. Salen var derfor fyldt da (Emilie) Morgan Hemmingshøj bød velkommen til Ukøn Poesi for første gang. 

Ukøn Poesi er en åben scene, der undersøger emner indenfor køn, seksualitet, normer og tabuer. Denne aftens tema var “Hvad er feminismen i dag?” og Morgan havde inviteret en række personer til at komme og belyse dette emne fra forskellige vinkler.

Morgan udtalte i eventbeskrivelsen at “Feminismebevægelsen virker splittet. Har rødstrømperne taget bh´en på igen? Har den nye generation glemt at de har et valg? Debatten drejer sig om ligeløn, kønskvoter og #Metoo. Der er blevet friblødt ud over debatten og nogle mener måske at feminisme er kvinder der hader mænd? Andre twerker med knyttede næver og andre tager helt afstand fra debatten fordi den simpelthen bliver for ‘skinger'”

Scenen blev på aftenen indtaget af folk der havde noget på hjertet og som havde fået til at opgave at give deres fortolkning og bud på emnet: Hvad er feminisme idag? Aftenen blev en blanding mellem spoken word og paneldebat og til sidst fik det engagerede puplikum, lov til at stille de spørgsmål de havde på hjertet.

Alt i alt var det en aften fyldt med engagement og en brændende nysgerrighed på hvad feminisme har at byde på anno 2018.

Emilie Morgan Hemmingshøj

Aftenens panel bestod af:
Rasmus Hald Møller bestyrelsesmedlem i DareGender
Mark Ludvig Henriksen dragartist (ION)
Helena G Hansen næstforkvinde i Dansk Kvindesamfund

Aftenens poeter var:
Priscilla Hortense
PernillePoet
Loui Dyrholm Jensen
Oliver Hannibal Frydendal Hansen
Alexander Phillips Larsen
Naiha Khiljee
Tobias Dalager
Marie Lundberg

Aftenen blev til i samarbejde med Østerbro lokaludvalg 

Billedresultat for østerbro lokaludvalg logo png

Instagram: @queer_poesi

Facebook: Ukøn Poesi: Hvad er feminismen i dag?