Ung

Vil du udvikle dig? Vil du nå dine drømme, starte på en frisk eller har du brug for et arbejde?

Så KBH+ et sted for dig.

Vi danner sammen rammen for fællesskaber, hvor det er en værdi at være forskellige, fordi vi skal inspireres af nogen, der ikke ligner os selv.

I KBH+ findes et kulturmiljø, som du selv er med til at forme. Musik, kreativitet, visuel kunst, teater og bevægelse er en platform for fortællinger, aktiv ungdomsdeltagelse og en vej til at finde ud af, hvem du er og hvad du kan.

I KBH+ kan du deltage i træningsforløb, fx dans, yoga og styrketræning. Du kan bruge Klubben, der er åben alle dage hele året rundt. Huset kan blive springbrættet for dine projekter, events og idéer. Du kan også deltage i workshops med afsæt i kreativ kunnen og personlig udvikling eller søge optagelse på vores projektlederuddannelse i KBH+ Projektakademiet. Vi har alt fra socialrådgivere til professionelle kunstnere, som du kan lave aftaler med.

Vi hjælper dig også med at komme tættere på uddannelse, fordi uddannelse er en vigtig livsforsikring.

PS: Er du aktivitetsparat, kan du fortælle din sagsbehandler at du gerne vil i et forløb hos os.

PPS: Har du ikke været i KBH+ før, så er det på tide.