Voxpop // Grænser, Frirum vs. Fortrydelse

Et kendt udsagn om Roskilde går på, at der på Roskilde Festival hersker et frirum, som menes at være større end i hverdagen. Vi er taget ud i Campingområde C for spørge festivalgængerne om deres opfattelse af frirummet. Er der et frirum? Eller er der i højere grad et fortrydelsesrum?

Skrevet af Viktor Øbo, Malthe Freiesleben Ejlers og Astrid Kruse Noe
Fotograf Amalie Hein Bossing



Andrea, 27 år, niende år på Roskilde

Hvad gør Roskilde til et frirum?

”Der er sådan en konsensus om, at grænserne rykkes lidt(… )Men alle rykker sine grænser lidt på forskellige måder.”

I hvilken grad oplever du moralske tømmermænd på Roskilde Festival i forhold til i hverdagen?

”Jeg får det lidt sådan: Pas dog lidt bedre på din krop, tag dig sammen og bliv voksen”.

”Man presser sig selv lidt. Og så kan jeg godt tænke: hvorfor gør jeg egentlig det?”.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Johanne, 22 år, fjerde år på Roskilde

Hvad gør Roskilde til et frirum for dig?

”Når jeg kigger rundt på folk, så føler jeg, at de giver mere slip end til daglig”.

”Man opbygger et samfund, hvor hverdagens normer og regler ikke gælder(…) På Roskilde er det okay at stille sig op og råbe ”Jeg vil gerne have et knus”.

”Men der er selvfølgelig også ting man gør, som fx at gå ned og pisse i hegnet eller bade i fællesbad. Det er noget, man måske også får presset sig selv til her, men det er ikke noget, man normalt ville gøre”.

I hvilken grad oplever du moralske tømmermænd på Roskilde Festival i forhold til i hverdagen?

”Der er lidt én måde jeg er på, når jeg er fuld, og det er ret meget det samme derhjemme”.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Johan, 17 år, første år på Roskilde

Hvad gør Roskilde til et frirum?

”Der er en fælles beslutning om, at nu skal vi fandme drikke nogen bajere og have det hyggeligt”.

I hvilken grad oplever du moralske tømmermænd på Roskilde Festival i forhold til i hverdagen?

”Det kommer an på, hvem man er, men jeg fortryder ikke noget”.

”Det kan selvfølgelig godt være, at når folk har det så hyggeligt, så kommer nogen lige til at tage den lidt for langt”.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kasper (Venstre), 23 år, fjerde år på Roskilde & Bjørn (højre), 23 år, tredje år på Roskilde

Hvad gør Roskilde til et frirum for dig?

Bjørn: ”Der er ikke nogen rammer for dagen. Du kan lave, hvad du vil, og lige så snart du beslutter dig for at gøre A, så gør du det, indtil du ikke har lyst til det længere. Det er ikke ligesom, når du har et 8-17 job, det er noget helt andet. Man springer rammerne fra hverdagen”.

”Vi står meget i kø. Men det gode ved det er jo, at det faktisk er sjovt at stå i kø lige pludselig. Fordi der sker noget, og folk kommer hinanden ved – modsat i hverdagen”.

Kasper: ”Fx har jeg smidt et par Uvex-briller i nakken, fordi der ikke er nogen, der dømmer en. Den var ikke gået hjemme på jurastudiet”.

I hvilken grad oplever du moralske tømmermænd på Roskilde Festival i forhold til i hverdagen?

Bjørn: ”Jeg tror, det moralske kodeks er meget det samme som normalt. Men den tid det tager for ens samvittighed at blive i orden igen er meget kortere på Roskilde. Man kan have det lige så dårligt over de ting, man har gjort natten før, men når man vågner kl 09, er man klar igen(… )Hernede går der to timer, og så har du en øl i hånden igen. Så er det de næste bommerter, du er i gang med at lave”.

 

Amalie, 23 år, niende år på Roskilde

Hvad gør Roskilde til et frirum?

”Der er plads til alle. Måske er der mange, der føler, at der ikke er et frirum på deres studier eller i deres gymnasieklasser, eller hvor end de går”.

I hvilken grad oplever du moralske tømmermænd på Roskilde Festival i forhold til i hverdagen?

”Man må gerne lave alt muligt lort her, hvor folk måske ville stille lidt flere spørgsmålstegn ved det, hvis man gjorde det i byen derhjemme. Herude er alt legalt”.

”Der er ligesom lagt op til, at man skal dumme sig(…) Samvittighedsbogen er rigtig tyk, når jeg kommer hjem fra Roskilde”.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dette interviewindslag er bragt i samarbejde med kampagnen Orange Together som sætter fokus på de gråzoner, der også opstår når grænserne udforskes på Roskilde Festival.#RF18 #OrangeTogether. Læs mere her: https://www.roskilde-festival.dk/more/orange-together