aktiviteter

Et overblik over vores tilbagevendende aktiviteter. Her kan du prøve nye ting eller udvikle dig i dét du brænder for. Du kan også se mere i vores kalender

Anne Weeisenborn

YOGA

Vil du finde redskaberne til bedre at håndtere en travl hverdag, styrke din krop og lære dig selv bedre at kende? Så er yoga noget for dig. I KBH+ tilbyder vi gratis yoga i vores hyggelige ’Body & Soul’ lokale. Du kan komme forbi til yoga til følgende sessions:

Tirsdag, 10.00-11.30 – Yoga med Anne

Tirsdag, 16.30-18.00 – Eftermiddagsyoga med Aske

Onsdag, 10.00-11.30 – Blid yoga med Mirjam

Onsdag, 16.30-18.00 – Astanga Yoga med Daniela

Torsdag, 10.00-11.30 – Yoga med Anne

Torsdag, 16.00-17.30 – Yin Yoga med Emilie

Yoga handler om at forene og skabe balance mellem krop og sind, for at opleve en større harmoni i tilværelsen. Gennem yoga løsner kroppen op for både psykiske og fysiske spændinger, og reducerer dermed kroppens stressniveau. I løbet af de 90 minutter bliver alle kroppens muskler systematisk gennemarbejdet, din koncentrationsevne bliver styrket og din evne til at være nærværende bliver optimeret. Yoga er for alle og undervisningen sætter din egen selvudvikling i fokus. Det betyder, at strukturen derfor varierer fra gang til gang.

Vi ses på måtten!

64255216_332051744376839_5640729361863671808_o

UKØN POESI

Ukøn Poesi er en åben scene der startede december 2018. Scenen ønsker at undersøge emner indenfor identitet, normer og tabuer og gør dette igennem poesi og scenekunst. Første emne der blev taget op var feminisme, anden gang var kroppen og tredje gang – som var i samarbejde med Talk Town festival – var: hvad er køn? Scenen ønsker at skabe en mangfoldig repræsentation, eksperimentere med scenekunst og skabe et trygt rum hvor svære emner som fx køn eller krop kan tages op.

Skærmbillede 2020-03-10 kl. 13.12.10

KLUBBEN

Klubben er et anonymt tilbud for unge mellem 18-25, og her vil du altid møde ansatte, som er klar til at være der for dig. Vi vil gerne støtte og hjælpe dig til at udnytte dit potentiale, så du kan udvikle og udfolde dig bedst muligt. I klubben arbejder vi benhårdt for at skabe et inkluderende fællesskab, hvor du som ung kan føle dig tilpas og møde andre unge i et sikkert og positivt miljø.

Klubben har 400 km2 som dækker træningsområde, billard, bordtennis, PS4 og et køkken hvor vi laver mad sammen én gang om ugen. Vi tager på forskellige udflugter og har en årlig skitur til udlandet.

SE MERE

Skærmbillede 2020-03-10 kl. 11.38.50

RUM

RUM foregår hver mandag kl. 18.30-20.30 og er GRATIS!

RUM står for rumlighed, udfoldelse og medskabelse, og tilsammen skaber det et rum for improteater/ teatersport, hvor alle dem der har lyst til leg og kreativitet er velkomne!

Teatersport er en form for teater, hvor man improviserer i en række lege, der indeholder forskellige benspænd. Er man ikke kendt med teatersport kan man læse to eksempler nederst på siden. Tanken bag RUM er baseret på en foreningsvibe, hvor alle der har lyst, kan være medskabere. Der vil være en til to tovholdere pr. gang, som har planlagt opvarmning og øvelser. Det kræver hverken, at man har kendskab til dét at spille teater eller til teatersport for at være med, og det er altid frivilligt, om man går på gulvet.

På holdet ønsker vi at skabe et rum, hvor det er rart at give slip, være til stede og ikke føle en behov for at præstere. Man behøver altså ikke være bange for ikke at være sjov eller kreativ, og man behøver ikke ’spille en rolle’, når man er på gulvet, så længe man bliver i øvelsen. Alt, deltagelsen kræver, er, at man har lyst til at indgå i et fællesskab, hvor man prøver at give slip, følge ens intuitioner og lege med.
Så kom til improteater/ teatersport i en af KBH+ dejlige lokaler (body and soul-lokalet) og se om det er noget for dig!

Vi vil gerne have tilmeldinger før man ankommer, så send en mail til rum.impro@gmail.com, hvis du er interesseret i at være med. Der er introduktionsgang sidste mandag i måneden.

Se mere 

 

dark-1845065_1920

PIGEKLUBBEN

Pigeklubben KBH+ er anderledes end andre klubtilbud på Nørrebro, fordi pigerne indgår i et aktivitetshus rettet mod unge fra hele København i alderen 14 til 30 år. De har deres eget fysiske lokale med hygge- og kreaområde, men derudover foregår klubbens aktiviteter i husets øvrige lokaler (teatersal, træningssal, café/køkken, musikstudie, krearum, maleratelier m.m.) og ofte sammen med andre unge brugere af huset.

SE MERE

Meyers-sovs-ingredienser

FÆLLESSPISNING

Hver tirsdag i ulige uger åbner vi dørene for fællesspisning i KBH+. Vi starter det hele klokken 18.00, hvor man kan købe billet for 30 kr. Før spisning synger vi fællessang og resten af aftenen hygger vi ved langbordene med lækkert mad.

Menuen vil skifte for hver gang alt efter sæson og forskellige temaer. Fællesnævneren for menuen vil dog altid være fokus på kvalitet, sæson og økologi, samt at der altid er muligheder for vegetarer.

Har du lyst til at være med til at lave mad, lære om råvarer, ernæring og blive en del af madfællesskabet i KBH+? Vi er en gruppe der mødes omkring 15.30 og gør klar til fællesspisning. Smid en mail efter os på Oliver.Pederseng@askovfonden.dk eller en besked på 92821292, hvis du er interesseret eller vil høre mere. Du kan både møde en masse søde og engagerede mennesker, samt få gratis mad som tak for hjælpen!

team9

PROJEKTAKADEMIET

5 måneders projektlederuddannelse. På Projektakademiet uddanner vi kreative, handlekraftige kulturskabere! Vi uddanner projektledere, der med kulturen som platform tør bidrage til at gøre en forskel i samfundet. Vi arbejder for at fremme din lyst og dine evner som kulturskaber ved at klæde dig på til at kunne udvikle innovative og kreative projekter og gøre det, som du brænder for.

Projektakademiet er en projektlederuddannelse for kulturskabere. Uddannelsen for team 12 varer 5 måneder (fra August- December).

Optagelse til næste hold:

Opstart af Team 12 sker i midt August 2020.

Ansøgningsfrist til Team 12 er d. 17. Maj 2020 kl. 23:00.

På Projektakademiet vil du arbejde med en bred vifte af temaer som innovation, fællesskab, drømme, trivsel, tryghed, bæredygtighed, engagement, mangfoldighed, møder og dialog på tværs mm..

SE MERE

Skærmbillede 2020-03-18 kl. 16.33.58

IDRÆTSFÆLLESSKABET

Hver tirsdag kl. 10-12 kan du joine til træning i Hafnia-hallen i Valby. Vi kommer til at kaste os ud i en masse forskellige sports- og idrætsaktiviteter, hvor der er fokus på sved på panden, sjov, samt at der er plads til alle uanset niveau. 

Hvis du har mistet motivationen til træning, eller har svært ved at finde ud af hvad du gerne vil kaste dig ud i af sportsaktiviteter, så er vi, i Idrætsfællesskabet, altid klar på en snak. Så tag fat i os, når du ser os på gangen – vi hjælper dig gerne med et skub i den rigtige retning.