Aktivitetsparate unge

Kreativt tilbud til dig mellem 18 og 25 år

Har du lyst til at være en del af et kreativt kulturmiljø?

Mangler du et sted hvor du kan udvikle nye færdigheder?

Har du brug for hjælp til at overskue dine muligheder og fremtidsplaner?

Kbh+ Askovfonden er et sted for dig der vil udvikles. Her findes et ungedrevet kulturmiljø som du selv kan være med til at forme. Vi bruger musik, kreativitet, visuel kunst, iværksætteri, teater og bevægelse som platform for at finde ud af hvem vi er og hvad vi kan.

Den 18. august starter vi et forløb op ved navn Projekt16. I Projekt16 bliver du en del af et hold på 12 deltagere, og du vil have mulighed for at møde mange andre i vores kreative hus. I Projekt16 tager vi udgangspunkt i dit liv, og sammen skaber vi vejen til din fremtid. Vi sørger for at skabe gode rammer for din udvikling – med dig i fokus. Vores medarbejdere vil have samtaler med dig med fokus på dit liv og de udfordringer som skal løses. Vi giver dig hjælp og støtte i hverdagen, til ansøgninger, afdragsordninger, kontakt til offentlige myndigheder etc. Vi støtter dig i at udvikle selvværd og selvtillid til at opsøge uddannelse, vejledning, tilmelding, SU, kollegium eller til at skabe kontakt til virksomheder med fokus på praktik. Vi giver dig viden og praktisk erfaring indenfor kreativ projektledelse og facilitering.

Eneste krav er at du er mellem 18-25 år, aktivitetsparat og kan være aktiv 12 timer ugentligt, fordelt på 3 dage, tirsdag, onsdag og torsdag. Vi starter tirsdag 18. august og forløbet er 16 uger.

 

Lyder det som noget for dig, så glæder vi os til at se dig.

 

Ønsker du mere information så ring eller mail til mh@askovfonden.dk  mobil 2213 9561

Taler du med din sagsbehandler i jobcentret har du brug for disse oplysninger: Projekt nr. F353, Fasit-tilbudsnummer 3259795