Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

OPEN CALL // Grotesk bodypositivity bootcamp

30. marts - 31. marts

 

OBS // su for tilmelding til bootcamp er 4 marts. Bootcampen er D. 30-31 marts //

Har du lyst til at vende op og ned på dit selvbillede?
Eller blot udleve din indre ekstravagante selvkærlighedsdiva?

Vi skal selv være den forandring vi ønsker at se i verden. Og vi fra GROTESK er trætte af de snævre kropsidealer der er repræsenteret i mediebilledet. Vi savner at se flere forskellige kvinder med alle deres deller, muskler, handicaps, ar, former og farver.

GROTESK har skabt en bootcamp hen over weekenden d. 30 – 31 marts for kvinder (både ciskønnede, transkønnede og queers er velkomne) hvor vi sammen kan sætte os fri og finde vores indre kropselskende, svedige, ekstravagante og groteske persona frem.

Vi vil italesætte og undersøge de normer og diskurser, der er for kvinder og sammen forsøge at finde ind til en dybere følelse af, hvem vi gerne vil være. Vi skal have det sjovt, samtidig med at vi opbygger et solidt skjold over for mediernes og omverdenens begrænsninger for, hvad det vil sige at være kvinde.

Vi lader os inspirere af burlesque, fordi det har en ekstravaganthed og glamourøsitet, som vi tror kan bidrage positivt til processen. Det er ligeledes en kunstform der oprindeligt er kendt for at vende “op og ned” på sociale og kropslige normer, men har også en humoristisk tilgang til kroppen, som vi vil lade os inspirere af.

Forløbet vil indeholde elementer af dans & storytelling og vi vil, sammen med jer, dokumentere processen undervejs og det vil alt sammen munde ud i en udstilling på Talk Town d. 9-11 maj.

OPEN CALL // Har du lyst til at være med i bootcampen d. 30 – 31 marts så tilmeld dig ved at sende en besked til vores facebookside her. Skriv dit navn, alder, ønskede pronomen og lidt om hvorfor du gerne vil være med. Vedhæft billede der repræsenterer dig.

Vi holder en lille hyggelig mød hinanden aften D. 15 marts som de tilmeldte også er inviterede til 😚😚

Har du spørgsmål ? Skriv gerne til os her på facebook.

Håber at høre fra dig !

 

Detaljer

Start:
30. marts
Slut:
31. marts
Hjemmeside:
https://www.facebook.com/events/2472946832779345/