Film & snak om ungdomskultur

Dokumentarfilmfestivalen CPH:DOX går i luften d. 16. marts og selvfølgelig kommer festivalen også forbi Ragnhildgade. Fredag d. 17. og lørdag 18. marts kl. 20.00 kan du se kortfilm om ungdomsliv i Esbjerg, København, Island og Holland.

Fredagens program //

Os der valgte Mælkevejen
Eva Rødbros afgangsfilm fra Filmskolen, 2015. Forløber til DR doku-serien Prinsesser fra Blokken. Kom med ind i en pigeverden af hår-extensions, akrylnegle og spraytan.

Noter fra Esbjerg
Anders S. Jepsen & Troels Hansens kortfilm om ungdomsliv i Esbjerg. Du møder droneflyvere på stranden og teenagetalk på bænken.

//

Efter filmvisningerne er der snak mellem publikum og panelet om de skjulte fællesskaber, kulturel (u)lighed og ungdomskultur. Hvem er eksperterne? Hvem bestemmer? Hvem giver kultur værdi?

Panelet er:
Eva Rødbro, kvinden bag filmen Os der valgte Mælkevejen
Anders S. Jepsen, manden bag filmen Noter fra Esbjerg
Natasha Al-Hariri, community organiser hos Medborgerne
Louise Kjølsen, feminist & Twerk Queen

Se mere på Facebook her.

PRIS: Gratis.

Lørdagens program //

Daughters of Reykjavik
Daughters of Reykjavik er en hårdtslående, islandsk rapgruppe, bestående af 15 unge, energiske kvinder. I filmen af samme navn dykker vi ned i historien bag gruppens tilblivelse – hvad det var, pigerne ville gøre oprør mod gennem musikken – og får et indblik i livet som ung, kvindelig rapper med et ønske om at blive hørt i et samfund, hvor netop unge og især piger ofte bliver både overset og overhørt.

Rocknrollers
De tre bedste venner, Sia, Bas og Vince, bruger det meste af deres tid på at spille plader og på at øve med deres fælles band til de næste gigs. Drengene har nemlig startet et psykedelisk blues-rockband, Morganas Illusion. Men alt er ikke musik og glade dage. Livet som teenager er også præget af følelsesmæssige op- og nedture, ikke mindst da bandets forsanger, Sia, bliver ramt af en depression. ‘Rocknrollers’ er en rørende coming-of-age-fortælling om fællesskab, depression, venskabets stærke bånd og musikkens helende kraft.

PRIS: 25 kr + gebyr. Køb billetter her.

Se mere på Facebook her.

//

Vi håber at se dig til film weekenden!