Hjemme fra Roskilde


Untitled 6

Hvad er god datingstil? Har unge indflydelse? Skaber tabuer om psykisk lidelse ulighed?

Igen i år blev KBH+ inviteret med på Roskilde Festival, for at give unge mennesker rum til eftertænksomhed i warm-up-dagene, denne gang med hele Askovfonde. Søndag, mandag og tirsdag, inden de store scener åbnede, havde Askovfonden hver aften aktiviteter på den lille teltscene i Rising City. Askovfondens aktiviteter fik festivaldeltagerne til at forholde sig til de mange måder, man udsættes for ulighed på.

Voldsom Kærlighed satte spot på god datingstil, dickpics og hævnporno. Med sig havde de debattør Emma Holten, TwerkQueen Louise og rapper Pede B.

KBH+ lavede EQUALITY games i campingområderne og fik med lyd-collagen Unge BeStemmer fortalt tre personlige historier om, hvordan det ikke kun er, når krydset sættes hver fjerde år, vi har indflydelse og kan bruge vores stemmer.

Askovhus og ASPA inviterede til en debat om usynlige sygdomme. Psykiske lidelser er ikke til at se og tabuer kan skabe ulighed. Debatten tog også fat på om det giver mening, at folk med psykiske lidelser har ret til at uddanne sig.

Gang på gang blev teltscenen fyldt, og mange unge har helt sikkert fået lidt at tænke over, inden festivalen skruede op for musikken.

unnamed-2unnamed-1 unnamed-3