KBH+ tager til Roskilde Festival

112

CHANGE: Samarbejde med Roskilde Festival og CPH:DOX

På en festival som Roskilde Festival har man mulighed for at være dem, der gør noget. For at forandre den verden, der kommer. For at gøre en forskel for sig selv, for hinanden og for os alle sammen. For at skabe i morgen.  

På rising vil AskovFonden KBH+ sammen med Roskilde Festival og CPH:DOX, med nye typer aktiviteter og workshops, fokusere på den vigtigste generation for fremtiden: de, der skal leve i den – Ungdomsgenerationen.

Vi er med fordi vi tror på, at en festival kan udløse og forstærke en social bevægelse af mennesker, der vil andet og mere end bare sig selv og sine nærmeste.

Change er navnet på Roskilde Festivals holdningsarbejde. Det handler om at forandre vores alle sammens fællesskab  – i fællesskab.

Roskilde Festival skal være kendt som en festival med holdninger, der arbejder for at forandre verden. Derfor har KBH+ indgået et partnerskab med festivallen og i år er vi sammen med en anden af vores partnere, CPH:DOX, blevet inviteret indenfor hos Rising. Det foregår i dagene op til hovedprogrammet, d. 28, 29 og 30 juni fra kl 10.30 – 01.00

Her er KBH+ med til at præsentere en fantastisk vifte af aktiviteter, hvor du kan gøre en forskel i fællesskab med resten af festivalen.

Så er du en af dem der har fået fingrene i en roskilde billet så glæd dig til: Vindue til Verden, Everyday Project, Silent Dinner, Designing Your Life, Beautiful Trouble og mange flere inspirerende, udfordrende og øjenåbnende events og workshops.