Mød eleverne

Her møder du nogle af dem, der har gået på Projektakademiet gennem årene

Sara Kjærbye, Team 6 på Projektakademiet

Anna Louise Nøhr, Team 3 på Projektakademiet

“Jeg synes faktisk, at jeg bruger det vildt meget.  Jeg bruger de metoder og tilgange til projekter, jeg har lært på PA intuitivt i de projekter, jeg involverer mig i.”

Anna NøhrHvad laver du for tiden.?
Jeg skriver speciale i Performance Design på RUC, hvor jeg skriver om organiseringsprocesser i kreative miljøer.

For tiden laver jeg PR-arbejde for Skrå, som er et arbejdsfællesskab for små- og mellemstore virksomheder.

Jeg er også freelancer for Thomas Dambo, som er genbrugskunstner. Her har jeg været med til at lave genbrugsfestivalen Remake Utopia og er nu projektleder på Remake Christmas i samarbejde med Københavns Kommune.

Hvorfor gik du på Projektakademiet
Jeg stiftede bekendtskab med Projektakademiet til en workshop på Blågårdens Bibliotek faciliteret af en tidligere årgang. Jeg blev så begejstret over den måde, de kørte workshoppen på med liv, begejstring og idéer. Det var anderledes end alt, som jeg tidligere havde oplevet. Så jeg søgte ind, fordi jeg var nysgerrig på den her praktiske tilgang til læring, og fordi jeg gerne ville have et indblik i den her projektlederverden, som var nytænkende, kreativ og et alternativ til den akademiske tilgang og læring.

Jeg var meget drevet af Projektakademiets værdisæt og idéen om, at man kan bruge sig selv aktivt i de projekter, man skaber.

Hvad fik du med fra Projektakademiet?
En ting er evnen til at kunne skabe og organisere projekter – en anden ting er, at kunne trække læring ud af sine erfaringer og blive bevidst om, hvordan jeg kan blive bedre, og hvilken værdi projektet skaber for andre.  Derfor har Projektakademiet trænet mig i refleksionen over hvordan jeg bedst bruger mig selv til at udforme projekter, der skaber værdi mig og for andre.

Hvordan bruger du din læring i dag?
Jeg synes faktisk, at jeg bruger det vildt meget.  Jeg bruger de metoder og tilgange til projekter jeg har lært på PA intuitivt i de projekter jeg involverer mig i.

Jeg er blevet bekræftet i, at jeg hører hjemme i det projektrelaterede arbejde. Faktisk blev min uddannelse hos PA  grunden til, at jeg fik mit projektleder-job hos Thomas Dambo i sin tid.

Hvad kendetegner Projektakademiet?
Åbenhed, nysgerrighed, nytænkning, farverig og samarbejde på tværs.

August Skovmand, Team 6 på Projektakademiet

“Man ved aldrig, hvor idéerne kommer fra. Men jeg ved, at du skal gribe dem, når de er dér.”

Hvad kendetegner Projektakademiet?August
For mig er Projektakademiet et sted, hvor du møder mange forskellige folk. Det er et sted, hvor der er fokus på handling og alternative måder at skabe projekter.

Hvad har det givet dig at gå på Projektakademiet?
Det har givet mig en masse gå på mod. Det har det gjort, fordi det er et miljø, hvor der er plads til at få en idé, og det er trygt at kaste sig ud i det og ikke være bange for at fejle.

Er det sjovt at gå på Projektakademiet?
Man har det altid sjovt med de andre på holdet, men undervisningen er ofte også sjov, fordi man bliver inddraget og skal kaste sig ud i forskellige øvelser. Det er både udfordrende og sjovt. Vi griner meget sammen.

Hvorfor skal man søge Projektakademiet?
Fordi man får et socialt og fagligt netværk. Man har mulighed for at prøve sig selv af i et trygt miljø, og man får en større tro på sig selv og sine idéer.

Maria, Team 6 på Projektakademiet 

“Det er så smukt, når vi er kreative sammen.”

Maria

Hvorfor skal folk søge Projektakademiet?
Det skal de, hvis de har lyst til at arbejde kreativt med projekter, og hvis de går rundt med en masse idéer, de gerne vil have ud i virkeligheden. Ja, og så er det et fedt fællesskab, du får.

Hvad er Projektakademiet for dig?
Det er en projektlederuddannelse, hvor man laver kreative projekter, der skaber en værdi for samfundet. Det er et sted, hvor man kan komme og være sig selv, og hvor der er tid og plads til at udvikle sig selv.

Man lærer nogle ting, som man kan tage med videre, og som er noget, man ikke lærer på sit studie.

Hvad har du lært på Projektakademiet?
Jeg har lært at bygge et projekt op. Jeg ved nu, hvor jeg skal starte og slutte. Jeg har fået mod på at lave de projekter, som jeg brænder for og bruge min kreativitet på en struktureret måde.

Hvordan er undervisningen?
Undervisningen er nogle gange lidt skæv og udfordrende, fordi man arbejder meget med øvelser.

Carsten, Team 7 på Projektakademiet

Hvad fik dig til at søge ind på Projektakademiet?
Jeg var startet herude som Kulturmager for at lave events, så jeg hørte om Projektakademiet. Det var en uddannelse skræddersyet til mig. Sjov, kreativ og anderledes – på den fede måde.

Hvad er Projektakademiet?
En kreativ projektlederuddannelse. Projektakademiet skaber et rum for unge mennesker til at lave virkelige projekter. Der er plads til at fejle. Faktisk bliver det at fejle set som en læringsproces.

Hvorfor er det fedt at gå på Projektakademiet?
Sammenholdet i klassen. Og at du møder så mange forskellige mennesker – alt fra kaospiloter til folk, der arbejder hos DR. Du for lov til at høre om alle de her sindssygt spænende menneskers erfaringer.

Hvad har du lært?
At du ikke skal være så bange for at fejle. Se det som en læringsproces. På Projektakademiet er det erfaringsgivende at fejle.

Hvordan har du udviklet dig personligt ved at gå på Projektakademiet?
Jeg er blevet mere bevidst om, hvad jeg kan og ikke kan.

Hvad har været det bedste øjeblik på Projektakademiet indtil nu?
Vejledningstimerne er meget givende. Vores første og fælles projekt Rul For Dit Kvarter. Det var helt sindssygt at vi på en måned lavede det. Vi var en gruppe, der slet ikke kendte hinanden.

Hvis du nu skal anbefale PA til dem, der overvejer at søge ind nu, hvad vil du så sige?
Søg ind, hvis du gerne vil ha’ en markant anderledes undervisning og uddannelseskultur. Du får muligheden for at komme ud og være en del af KBH+ og bliver en del af et hus med utrolig højt til loftet, plads til at fejle og mulighed for at få udlevet dine vildeste projektidéer.