Mød en tidligere projektakademist

Mød Laura Lassen fra projektet Pral og tidligere akademist fra Projektakademiets team 11 

Vil du lære at lave projekter der gør en forskel eller kender du nogle der vil? Så søge ind på Projektakademiet der løber fra august 2021 til maj 2022. Ansøgningsfrist d. 24. maj. Se mere her.

 

Hvorfor valgte du at starte på Projektakademiet?

Jeg ville gerne blive klogere på projektverdenen og få nogle værktøjer og noget viden som jeg kunne bruge efterfølgende og så synes jeg, det lød virkelig cool, at det også blev kombineret med et fokus på personligt lederskab.

 

Hvad er dit bedste minde fra Projektakademiet?

Der er mange gode at tage fra, men det bedste må nok alligevel være til Team 11 afslutning, hvor vi står udenfor i en kæmpe cirkel og fyrer orange røgkanoner af og løber rundt i orange røg og griner og danser. Jeg var en del af forårsholdet 2020, hvor vi kun nåede at være fysisk sammen i tre uger, inden det hed onlineundervisning, så der var noget ret magisk i at stå i den cirkel alle sammen igen for første gang siden marts.

 

Hvilken betydning har Projektakademiet haft for hvor du er i dag?

Projektakademiet har blandt andet givet mig skubbet til at realisere mit eget projekt PRAL, som længe havde ligget på tegnebrættet, men som jeg ikke lige kunne se, hvordan skulle startes. Men på PA fik jeg sparringen, skubbet og værktøjerne til at komme i gang. Derudover har PA også gjort mig klogere på mig selv og hvordan jeg bedst arbejder og så har jeg mødt så mange inspirerende og søde mennesker.

Hvis du nu skal anbefale Projektakademiet til dem, der overvejer at søge ind nu, hvad vil du så sige?

Søg, søg, søg! Du bliver en del af et fantastisk fællesskab, hvor man kan slå sig løs, tænke skøre tanker og få masser af sparring. Så vær nysgerrig og sug til dig.

Hvis du gerne vil vide mere om Projektakademiet og ansøgning til næste team med opstart i slut august ser mere her