Mød en tidligere projektakademist

Mød Sóley Freyja tidligere akadamist
fra Projektakademiets team 9

 

Hvorfor valgte du at starte på Projektakademiet?

Jeg valgt at starte på Projektakademiet fordi jeg gerne ville kunne sætte de kunstneriske projekter jeg havde idéer til, i verden. Jeg havde brug for nogle hands-on værktøjer, som jeg tænkte at den learning-by-doing-tilgang Projektakademiet har, kunne give mig. Desuden så havde jeg to veninder der havde taget uddannelsen, som havde fået den her helt specielle “boss lady” vibe, hvor de kunne drive projekter og mennesker fremad; og det ville jeg også gerne kunne!

Hvad var det bedste råd du fik imens du gik på Projektakademiet?

“Første skridt mod at få noget til at ske, er, at sige det du ønsker højt (til nogen), så det kan manifestere sig i verden.”

Hvad er dit bedste minde fra Projektakademiet?

Mit bedste minde er den generelle stemning af, at være en del af et hold hvor vi udvikler os som sammen og udvikler os hurtigt. Jeg lærte rigtig meget nyt om mig selv og om projektmageri på meget kort tid.

Hvilken betydning har Projektakademiet haft for hvor du er i dag?

For mig åbnede Projektakademiet for nye måder at at udføre projekter på. Den skolede tilgang om hvad der er “den rigtige måde” at gøre tingene på, blev byttet ud med en overbevisning om, at der er lige så mange rigtige måder at gøre noget på, som der er projekter. Og så har Projektakademiet givet mig et sted, hvor jeg føler, jeg altid vil kunne hente støtte og hjælp til fremtidige drømme og projekter.

Hvis du gerne vil vide mere om Projektakademiet og ansøgning til næste team med opstart i slut August ser mere her