Projektakademiets kundeopgaver // Efterår 2020

På Projektakademiet uddanner vi kreative og handlekraftige kulturskabere. Vi uddanner projektledere, der med kulturen som platform tør bidrage til at gøre en forskel i samfundet. Vi arbejder for at fremme lysten og evnerne som kulturskaber ved at klæde akademisterne på til, at kunne udvikle innovative og kreative projekter og gøre det, som de brænder for.

I den forbindelse arbejder akademisterne hvert semester på et kundeprojekt, hvor de får mulighed for at bruge deres viden i praksis. Kundeopgaverne har alle en social/eller kulturel karakter og kan bestå af alt fra at forbedre et procesforløb, et fysisk produkt eller afvikling af events for – og med en specifik kunde.

Vi tror på, at praksislæring er med til at give et bedre billede af hvad det vil sige, at lede et projekt ude i den ”virkelige” verden. Med kundeopgaverne får de muligheden for at prøve deres kræfter af, mærke udfordringerne på deres egen krop, og ikke mindst lære af processen i trygge omgivelser.

I efteråret 2020 er vi derfor meget glade for at kunne præsentere vores kundeopgaver i samarbejde med:

The Why, Dfunk, Byens Hus – Gentofte, Snabslanten og AskovFonden KBH+.

Mere om vores samarbejdspartnere

THE WHY FOUNDATION

The Why er en velgørenhedsorganisation, der støtter bæredygtig udvikling ved at sikre gratis adgang til pålidelig information for millioner af mennesker over hele verden. De producerer og distribuerer dokumentarfilm og multimedieindhold om menneskerettigheder, demokrati, retfærdighed og lighed. Deres dokumentarer bruges i skoler, samfundscentre, offentlige biografer og bragt til borgere som helhed gennem vores voksende netværk af 70+ public service-tv-stationer i 200 lande og territorier. 

 

Byens Hus – Gentofte

Visionen for Byens Hus er at udvikle et velorganiseret hus for frivillige med plads til, at mange forskellige brugergrupper kan mødes om fælles aktiviteter på tværs af alder og interesser. Mangfoldigheden af aktiviteter og initiativer i huset skal inspirere til netværk på tværs af traditionelle skel mellem foreninger, private aktører, borgere, frivillige og kommune, og give mod til at gøre tingene på nye måder. 

 

Snabslanten

Snabslanten er Københavns Kommunes ungekulturpulje til små til små “her-og-nu” projekter med et budget under 30.000kr. Puljen har eksisteret siden 2008 og er blevet til med udgangspunkt i unges egne ønsker om let, at kunne udvikle og gennemføre kulturprojekter i København. Navnet er en hyldest til en pulje i Sverige, som også er inspirationen til Snabslanten. 

 

Dfunk

DFUNK er en landsdækkende ungdomsorganisation, der skaber netværk og formidler viden blandt unge med og uden flygtningebaggrund. Gennem sociale aktiviteter engagerer vi unge flygtninge i foreningslivet, styrker deres kompetencer og ressourcer og hjælper dem med at etablere netværk med andre unge. Vi bidrager til den demokratiske debat om flygtninge ved at formidle viden og sætte ansigt på de mennesker, det drejer sig om.

 

AskovFonden KBH+

KBH+ er et sted for unge, som vil udvikles, nå deres drømme, starte på en frisk eller har brug for et arbejde. Vi danner sammen rammen for fællesskaber, hvor det er en værdi at være forskellige, fordi vi skal inspireres af nogen, der ikke ligner os selv. I KBH+ findes et kulturmiljø, som de unge selv er med til at forme, hvor musik, kreativitet, visuel kunst, teater og bevægelse er platformen for fortællinger, udvikling og aktiv ungdomsdeltagelse.

 

De unge akademister er allerede i fuld sving med at forvandle kundernes ønsker til virkelighed, så hold øje med de sociale medier for mere information og se/hør om de færdige resultater i slutningen af november/start december.

Ufiltreret #2: MIN KROP ER IKKE ET FUCKING BUZZWORD

Ufiltreret er KBH+ egen kronik, det er en skriftlig talerstol hvor alle uanset baggrund kan udtrykke sine tanker og holdninger til det overordnede emne IDENTITET og SAMFUND.

Har du lyst til at bidrage med en kronik? Eneste krav er at du er mellem 17 og 30 år og at din tekst er maksimalt 7500 tegn inklusiv mellemrum. Indhold og genre er helt op til dig – det kan være essay, digt, analyse, erindring eller andet. Du bestemmer selv om du vil være anonym. Skriv til emilie.hemmingshoej@askovfonden.dk.

_________________________________________________________

Ugens kronik er skrevet af Toocriptoocare! Håber i vil læse med.

MIN KROP ER IKKE ET FUCKING BUZZWORD

Min krop er ikke et fucking buzzword! Det har jeg lyst til at skrige i hovedet på de dansende, svedige kroppe der bevæger sig ind og ud mellem hinanden. Nogle har en øl i hånden, andre med hinanden i hænderne, dansende helt tæt, mens de lukker verden omkring dem ude.  Folk ser ud til at hygge sig, jeg er som så ofte før kommet alene, har sagt hej til folk og fået et par kram undervejs. Måske catchet op med en ven jeg ikke har set længe, og i et øjeblik føler jeg mig alt andet end alene. Jeg føler mig tryg. Men jeg ved også at følelsen af tryghed og fællesskab ikke kommer til at vare ved, for pludselig ser min ven en anden ven de ikke har set længe og inden jeg får set mig om, er de væk og jeg står alene tilbage. Jeg er ude af stand til at bevæge mig, for hvis jeg gør, kan jeg risikere at falde i spildte drinks eller blive væltet omkuld af folk der irriteret prøver at skubbe mig til side, så de kan komme forbi. Det gør de uden at ænse at de går forbi en person på krykker, en person hvis balance i forvejen er stærkt udfordret af at dansegulvet er glat som en glidebane af spildt øl og jeg føler mig mere alene end nogensinde. Mine venner danser med hinanden et stykke væk, nogle kysser, ingen ser mig og jeg prøver at få det bedste ud af det.

 

Et inkluderende miljø?

Det københavnske queermiljø har så længe jeg kan huske gjort meget ud af at understrege at her er plads til alle ”skæve” eksistenser. Også skæve normbrydende kroppe, som min, men virkeligheden er en ganske anden. Virkeligheden er at langt de fleste venues som for eksempel Bumzen, er så langt fra tilgængelig og safe space som noget kunne være. Gang på gang slår det mig hvor let det er at skrive i sin eventbeskrivelse at kapabelisme er no go, mens man samtidigt placerer sit event i en bygning med trapper og med toiletter der er så smalle at ingen kørestolsbrugere ville kunne benytte sig af dem.

Henover sommeren var jeg så heldig at få lov til at være med i Radio Louds holdningsprogram Udråb. Det var første gang nogensinde jeg skulle prøve kræfter med liveradio, så jeg var meget nervøs. Jeg vidste at det, at jeg nu fik mulighed for på live radio at give udtryk for mine holdninger omkring manglende tilgængelighed i København, var en kæmpe mulighed, et privilegie der langt fra er alle forundt. Jeg vidste også at jeg som handikappet ikke-binær transperson tilhører en minoritet der sjældent får spalteplads i den offentlige debat. Når vi gør, er det tit sensationshistorievinklen vi får proppet ned over hovedet på os. Det var ikke tilfældet her, faktisk tværtimod. Undervejs stillede værten mig en masse spørgsmål om handicapaktivisme, hvad jeg brænder for og når jeg ser tilbage der særligt et spørgsmål jeg vender tilbage til. Nemlig spørgsmålet om hvorvidt det som ikke binær transperson med et handikap er svært at skabe sin identitet. Jeg kan huske at jeg svarede at ja det er svært, men jeg nåede ikke at komme nærmere ind på hvorfor, og jo mere jeg tænker over det jo mere står det klart at det handler om meget mere end bare at stille sig selv spørgsmålet ”hvem er jeg?”

Vi lever i et samfund hvor stort set alt er kodet efter blå/lyserød/dreng/pige og man hvis man så oveni har en krop der bryder med normerne for hvad en god, attraktiv og ”rigtig” krop skal kunne holde til og gøre, så kan det at finde sig selv føles som en næsten umulig opgave.

 

Krøblingekroppens andethed

Jeg har aldrig rigtigt kunnet spejle mig i den gængse fortælling om altid at have vidst, at man er queer. Min følelse af andetgørelse hænger sammen med mine kropslige erfaringer med en skæv krøblinge krop, noget jeg i lang tid har følt mig meget alene med. I langt de fleste tilfælde er jeg den eneste crip til Bumzens fester og hvis jeg en sjælden gang møder en fellow crip og vi får talt om hvor dårligt det er, at der altid er trapper op  til hvert eneste fucking venue og hvor meget vi savner at se andre med levede erfaringer der minder om vores – så rammes vi af hvor svært det er, overhovedet at få lov til at tage plads og føle at man bliver mødt og lyttet til. Hvis jeg eller en af mine venner gør opmærksom på, at det kunne være nice med et tilgængeligt toilet, så man kan have sin kørestol med så man ikke skal bruge de kræfter man har, på at holde sig oprejst og sørge for ikke at falde i spildt øl – så bliver man oftest mødt med stilhed. Stilhed og intet svar. Hvis der endelig er nogen, der skriver noget om tilgængelighed så gør de det fordi at os der har brug for informationen har kaldt ud og bedt arrangørerne tage aktivt stilling til os og vores behov, ikke fordi at arrangørerne selv skænker os en tanke, når den næste store fest skal planlægges men fordi at vi som crips har råbt op, sagt fra og forsøgt at tage plads i festlighederne

 

Kære Queermiljø – Min krop er ikke et fucking buzzword

Det er ikke første gang at jeg kalder queermiljøet ud for den manglende tilgængelighed. Men når alle de likes jeg får på sociale medier for igen at kalde queer miljøet ud for ikke at kunne rumme mig og min flotte skæve krop, når jeg atter igen italesætter ensomheden ved at være den eneste crip på dansegulvet, når jeg skriver til folk uden at få et svar, når jeg bliver efterladt i et hjørne helt alene mens mine kropskapable venner kysser med hinanden og danser natten lang – sidder jeg stadigvæk alene tilbage og ville ønske at ”Ingen kapabelisme” ikke bare er to ord du skriver på din eventliste. Det fremstår blot som noget du kan krydse af så du kan klappe dig selv på skulderen over hvor mega inkluderende dit event er. Men er det noget du rent faktisk tager stilling til? søger viden om? og vigtigst – sætter handling bag?

For jeg vil ikke længere danse alene.

Lær Gertrud at kende

Lær Askovfonden KBH+ at kende. I dag møder du Gertrud Jørgensen som er vores nye projektpraktikant. Læs mere om Gertrud her.

Hvad skal du lave i KBH+?

Jeg er praktikant i KBH +, hvor jeg sidder på kontor med Kimmie og Sine. Her har jeg bl.a. fornøjelsen i at være inden over samt præge projektakademiet (nærmere bestemt Team12).

Fortæl os om din rejse, der førte dig til KBH+?

I 2020 gik jeg på Projektakademiet (Team11). Da jeg søgte om optagelse, sad jeg med næsen begravet i akademiske bøger – under min bacheloruddannelse – og følte en tomhed. Jeg manglede et rum, hvor jeg kunne udfolde mig kreativt. Men endnu vigtigere! Jeg manglede at få stillet min skabertrang i et bæredygtigt og inkluderende fællesskab. Det var her projektakademiet kom ind i billedet.  Siden da er jeg blevet udfordret, jeg har fået hånd om de håndværksmæssige aspekter i projektledelse, jeg har fået en øget forståelse af mig selv som leder og person, og jeg er blevet en del at et fællesskab, som aldrig stopper med at give en læring og udvikling.

Hvad glæder du dig til i din nye stilling?

Til at skabe meningsfulde oplevelser i samarbejde med de dejlige KBH+ medarbejdere og de mange inspirerende unge mennesker i huset, der på hver deres måde er har egenskaber, der nuancerer det endelige værk. Ergo resultatet bliver aldrig ens – og det er helt fantastisk!

Hvad er din yndlingsmorgenmad?

Øllebrød med flødeskum – toppet af med en hjemmelavet bærkompot og hakket nødder.

Hvis du var strandet på en øde ø, hvilke 3 ting ville du have med? hvorfor?

Jeg er et socialt menneske og har behov for at omgive mig selv i godt selskab! En stjerne-selskabs-trio tænker jeg findes disse tre personligheder: Jørgen Skoubo og Nikolaj Kirk fra Nak&Æd samt Mads Christensen fra Mads & monopolet. Jørgen – fordi han kan holde hovedet kold i krisesituationer og er jæger, hvilket kan sikre os aftensmad. Nikolaj – fordi han altid holder humøret og optimismen højt, uanset vind og vejr! Derudover er han en eminent kok, der kan lave lækkert (gennemstegt) mad, så vi ikke dør af madforgiftning. Mads – fordi jeg altid har drømt om at være i monopolet og det kunne helt sikkert være god underholdning rundt om bålet efter lækkert hjemskudt aftensmad. Livet på en ødet ø er lidt sjovere med tre mænd – er det ikke det man siger?

Yndlingsfilm?

En yndlingsfilm er tidsbestemt – lige nu er jeg meget glad for serien normale mennesker. Det sagt – Happy feet er altid en sikker vinder på en regnvejrsdag!

Yndlingsbog?

Har ikke læst den endnu, da den først kommer på markedet snart, men jeg kan mærke at Orgasmebogen af Kristine Tiedt. Orgasmebogen er en tegneserie, der handler om seksualitet og lyst, der er fortalt satirisk gennem sine tre karakter: kvinden, eksperten og KUSSEN!

Det bedste du ved at bruge weekenden på?

At tage på eventyr!

UFILTRERET – KBH+ egen kronik!

 

Ufiltreret er KBH+ egen kronik, det er en skriftlig talerstol hvor alle uanset baggrund kan udtrykke sine tanker og holdninger til det overordnede emne IDENTITET og SAMFUND.

Vi er super glade for at præsentere første bidrag som hedder ”Søndag i September” og er fra Hannibal Frydendahl Hansen. Vi håber i vil læse med og tale om den med jeres venner.

Har du lyst til at bidrage med en kronik? Eneste krav er at du er mellem 17 og 30 år og at din tekst er maksimalt 7500 tegn inklusiv mellemrum. Indhold og genre er helt op til dig – det kan være essay, digt, analyse, erindring eller andet. Du bestemmer selv om du vil være anonym. Skriv til emilie.hemmingshoej@askovfonden.dk.

Søndag i September

af Hannibal Frydendal Hansen

Årstiden lister sig lige så stille fra sensommer over i den tågede start på efteråret. Det er en søndag i september, og jeg sidder i min bedste vens baggård i det, som han vil kalde Frederiksberg, og jeg vil kalde Valby. Vejret er gråt og vi har mange lag tøj på, mens vi drikker tynd stempelkandekaffe og spiser en lille improviseret brunch. Vi skal ikke bare sludre som vi plejer, jeg skal stille ham spørgsmål og tilmed optage hans svar; det er nyt.
Vi går op på hans værelse, hører lidt musik, men bliver så mere seriøse end vi plejer. Min bedsteven er et godt menneske, heldigvis. Han er ikke bare god, han er sådan rigtig god. Vi har ofte brugt søndage på at snakke om livets store emner: politik, feminisme, sygdom, kærlighed, sex og alt hvad man nu kan vende, men i dag skal vi optage samtalen, den skal gemmes, materialiseres og ikke mindst deles.
Han ligger sig i sin seng, mens jeg placerer mig i stolen over for ham. Jeg tænder min optager. I dag skal vi snakke om femininitet, vores femininitet. Vi ved, at det er svært at tale om – ikke kun følelsesmæssigt, men også terminologisk; for man kan hurtigt lyde super binær og giftig og ikke mindst bruge de forkerte termer og vendinger.
Vi ved godt, og er enige i, at det store patriarkalske, binære, konforme, heteronormative og socialt konstruerede samfund fastholder os i dumme ”kasser”. Vi er klar over de privilegier vi har, vi prøver at følge med i debatten om ”ægte” intersektionel feminisme, der bliver mere og mere uoverskuelig. Vi snakker om, hvordan vi kan være bedre allierede og give taletiden til dem det handler om. Vi ved, at vi aldrig kan stå et sted hvor vi ser alle og kan sætte os ind i alles følelser, vi er blinde. Vi bruger termer som ”pink-washing”, ”queerbaiting”, ”cancel culture”, ”performative allyship”, ”giftig maskulinitet”, ”TERF” og mange andre svære termer vi prøver at huske. Vi diskuterer tit og ofte om diverse ”woke” meme-sider på Instagram er progressive eller ej.
Men i dag handler det om os, vores femininitet. Vi skal snakke om det uden at bruge for store ord. Vi prøver, for vi må godt, det husker vi hinanden på, inden jeg stiller ham det første spørgsmål:

Hvordan har du det med din egen femininitet?

”Den har jeg det blandet med. For det meste tænker jeg ikke så meget på den. Altså hvis du tænker hvordan man performer eller agerer feminint. Der er nogle situationer hvor jeg er mere opmærksom på min femininitet; hvordan jeg sådan bevæger mig, har mine hænder, min stemme osv. Nogle gange tænker jeg på det retrospektivt; hvis der er et eller andet der er gået galt; hvis jeg f.eks. har været på en dårlig date, så kan jeg tænkte fuck, var det fordi jeg agerede meget feminint? Det syntes hun sikkert ikke var nice. Det var måske derfor, det gik dårligt.
Men når jeg er i vante rum med mennesker jeg kender, så tænker jeg næsten ikke over hvordan jeg er – om jeg agerer feminint eller ej. Kun i nye rum og møder bliver jeg usikker og bevidst om mig selv.”

Hvordan kan din femininitet være en faktor, der kan medføre at noget ”går galt”?

”Jeg ved at folk forventer noget bestemt, at jeg performer mit køn på en bestemt måde. Og jeg vil jo gerne leve op til den forventning. Tror jeg. Jeg synes det er svært at jeg potentielt kan komme til at skille mig ud. Folk kan komme til at få et… hm… altså hvis jeg skal være bund ærlig, og det lyder så giftigt, men jeg tror jeg konnoterer min femininitet med en form for svaghed. En utilstrækkelighed. Jeg vil ikke være den sårbare, når jeg møder folk første gang. Så jeg lægger låg på den.”

Hvorfor er din femininitet en svaghed?

”Hvis jeg f.eks. møder nye mennesker, så kan jeg se min feminine side som en utilstrækkelighed, en side der får mig til at fremstå som en der ikke kan ”tage fat” og er usikker eller ubeslutsom. Men det paradoksale i det er, at jeg synes at andre mennesker, der er feminine eller viser deres femininitet er enormt stærke, og når jeg selv er i grupper med tætte venner og jeg ikke prøver at fasteholde en maskulin rolle, men måske slapper mere af og bliver mere ”feminin”, så føler jeg mig enormt sikker.”

”Hvordan er det at være i et rum med feminine energier, f.eks. når du er i rum med mig, kan du uddybe det?”

”Jeg tror, at for mig er et sådan rum meget trygt, uden forventninger, sådan mere inkluderende.
En af grundene til, at jeg i højere grad har kunne finde ro i min egen femininitet er, at jeg har haft dig at kunne spejle mig i. Jeg har set den måde du har udtrykt dig på som en styrke og ikke en svaghed.

Men jeg agerer stadig anderledes, hvis jeg er sammen med fem gutter fra studiet i forhold til hvis jeg er sammen med dig og vores andre venner. Selvom mit studie er fyldt med mega progressive folk, så kender jeg jo jer andre bedre og kan læne mig mere tilbage i min væren. Når jeg er i et trygt rum, har jeg jo mere plads til at være feminin, uden at jeg skal frygte at der ”bliver kigget skævt til det”. Altså femininitet handler om sårbarhed, en dynamisk bevægelse næsten, men kan også handle om stereotyper, som hvordan man går og bevæger sine håndled og pludselig vendes til en svaghed.”

Det er interessant hvordan du fremlægger din femininitet både som en svaghed, når du er usikker, men også som en enorm styrke, når du føler dig sikker og er i et trygt rum. Sådan lidt som om, at du skal have overskud til at vende din femininitet til en styrke.

”Ja netop; det kommer an på hvor tryg man er. Det handler om, om man er åben, følsom og sårbar, og om man tør være det. Og det er egentlig det, som jeg synes er fucking sejt og inspirerende ved at lære dig at kende; du har turdet være sårbar i situationer, hvor andre ”mænd” jeg har mødt, overhovedet ikke har haft samme tillid til at kunne vise deres følelser.”

Jeg bliver varm inden i og kigger lidt ned i gulvet. Vi er stille. Varmen kommer op i kinderne, og jeg er blevet rørt. Han har aldrig sagt det sådan før.
Jeg stiller ham flere spørgsmål, men snakken begynder at handle om andre ting, så vi stopper. Da vi er færdige med vores mini-interview går vi ud i hans køkken og rydder brunchen væk. Han indskyder, at han håber, at jeg kan bruge samtalen til noget, at han ikke lød dum og stereotypisk. Jeg griner og forsikrer ham: det var en vigtig snak. Den gav mig noget jeg ikke har fået før.

I bussen på vej hjem lytter jeg det hele igennem. Jeg søger efter noget ”nyt” at smide på bordet; noget relevant der får debatten op at køre, noget der virkelig vil få folk til at tænke over deres femininitet og, hvordan de undertrygger den, eller måler den med hinanden. Noget der får den ”mande”-manden til at vågne op, noget der får samfundet til at indse, hvor giftigt det er, når alle, ikke kun femmes, men også de hvide heteroseksuelle mænd, bliver syge af de snævre rammer.
Men ingen af de ting behøver at ske. Det går op for mig, da jeg lytter til hans stemme. Jeg hører ham være sårbar og ærlig på optagelsen. Jeg hører hvad han siger, uden at jeg smider termer på, uden at jeg afbryder og blander mig. Jeg hører det lille knæk i hans stemme da han afslutningsvis siger:

”Tror du overhovedet at min stemme er vigtig i den her debat? Der er da mange andre mennesker der er meget mere kvalificerede til det her.”

Jeg får tårer i øjnene. Jeg ved hvad han mener, en ægte allieret giver mikrofonen videre, men i dag har vi ikke været allieret hetero og queer, vi har ikke været maskulin og feminin, vi har ikke været majoritet og minoritet, vi har været ham og mig, vi har været ærlige, og hans ærlighed har givet mig den bedste følelse inden i, uden fine ord og politisk korrekthed. Alt det kan vi tage i morgen, når det bliver mandag. Lige nu skal jeg svømme i mit held: jeg har en bedste ven, og han er god, sådan rigtig god.

NØRREBYT – GIV DET VIDERE

Lørdag d. 19 september mellem 11-17 holder Projektakademiets team 12 deres første event ved navn “Nørrebyt – Giv det videre”.

Konceptet for eventet er “Kom med det, du vil give, og gå med det, som gør dig glad.”.

Dagen vil byde på byttemarked, musik, aktiviteter og nye møder med din Nørrebro-nabo over en gratis kop kaffe.
Nørrebyt er helt pengefrit. I stedet for at betale, kan du få mad eller en kop kaffe, hvis du deler din drøm for Nørrebro med os. Således bygger Nørrebyt-konceptet på en forståelse af, at der er andet i verden end penge der skaber værdi mellem mennesker. Her er det mødet mellem naboer der er i højsædet og ikke hvad man her eller ikke har. Så hvis dette lyder som noget for dig – så duk op med dine aflagte sager og nyd en hyggelig- og gratis dag med dine naboer.
Programmet før dagen:
Praktisk: Arrangementet følger regeringens retningslinjer ift. Corona. Arrangørerne vil sørge for, at der er stationer, hvor der afsprittes. Der er 50 pladser til hver aktivitet, som tildeles efter først-til-mølle-princippet på dagen. Byttemarkedet er udendørs og der bliver sørget for, at der holdes korrekt afstand.Når I ankommer med jeres genbrugsguld, vil vi hjælpe jer med at placere det de rigtige steder. Hvis der kommer trafik, vil man blive anvist til at vente i kø til byttemarkedet.
“Nørrebyt – Giv det videre” er stablet på benene i samarbejde med Buddha Bikes, L.O.W. og Bolsjefabrikken.

Aktivitetsparate unge

Kreativt tilbud til dig mellem 18 og 25 år

Har du lyst til at være en del af et kreativt kulturmiljø?

Mangler du et sted hvor du kan udvikle nye færdigheder?

Har du brug for hjælp til at overskue dine muligheder og fremtidsplaner?

Kbh+ Askovfonden er et sted for dig der vil udvikles. Her findes et ungedrevet kulturmiljø som du selv kan være med til at forme. Vi bruger musik, kreativitet, visuel kunst, iværksætteri, teater og bevægelse som platform for at finde ud af hvem vi er og hvad vi kan.

Den 18. august starter vi et forløb op ved navn Projekt16. I Projekt16 bliver du en del af et hold på 12 deltagere, og du vil have mulighed for at møde mange andre i vores kreative hus. I Projekt16 tager vi udgangspunkt i dit liv, og sammen skaber vi vejen til din fremtid. Vi sørger for at skabe gode rammer for din udvikling – med dig i fokus. Vores medarbejdere vil have samtaler med dig med fokus på dit liv og de udfordringer som skal løses. Vi giver dig hjælp og støtte i hverdagen, til ansøgninger, afdragsordninger, kontakt til offentlige myndigheder etc. Vi støtter dig i at udvikle selvværd og selvtillid til at opsøge uddannelse, vejledning, tilmelding, SU, kollegium eller til at skabe kontakt til virksomheder med fokus på praktik. Vi giver dig viden og praktisk erfaring indenfor kreativ projektledelse og facilitering.

Eneste krav er at du er mellem 18-25 år, aktivitetsparat og kan være aktiv 12 timer ugentligt, fordelt på 3 dage, tirsdag, onsdag og torsdag. Vi starter tirsdag 18. august og forløbet er 16 uger.

 

Lyder det som noget for dig, så glæder vi os til at se dig.

 

Ønsker du mere information så ring eller mail til mh@askovfonden.dk  mobil 2213 9561

Taler du med din sagsbehandler i jobcentret har du brug for disse oplysninger: Projekt nr. F353, Fasit-tilbudsnummer 3259795

Skal du gå på Projektakademiet?

Vil du være en del af Team 12 på Projektakademiet – Aug-Dec 2020? Projektakademiet søger deltagere

Lad os gætte hvem du er!
Du… … er ung, initiativrig og engageret. … ser muligheder i at ændre postivt i lokal samfund og vil bidrage til en positiv udvikling … vil udvikle events og projekter … vil motivere medansvar hos borgerne gennem inddragelse og medindflydelse. … vil udvikle dit personlige lederskab.
Hvis det er dig, så er du kommet til det rette sted! Projektakademiet er stedet for dig, som har hovedet fuld af ideer og gerne vil se dem virkeliggjorte! Vi er stedet, hvor du lærer at omsætte idé til handling.
Vi er stedet, hvor du har mulighed for at afprøve idéer, udvikle dig selv og dine evner til at skabe projekter, der skaber forandring.

Hvad forventer vi af en ansøgning?
Vi forventer at den udstråler din motivation for at blive optaget på Projektakademiet og giver os et indblik i, hvem du er, og hvad du gerne vil skabe med dine projekter. Vi ved, at folk er forskellige. Vi udtrykker os forskelligt og ser forskelligt på samme ting. Her hos KBH+Projektakademiet ser vi dette som en kæmpe styrke. SÅ BRUG DEN! Vær dig selv i din besvarelse.

Send din ansøgning senest  d. 9. August 2020 kl. 23:00.
Alle spørgsmål henvises til Kimmie Tentschert, som du kan kontakte på 27282419 eller kimmie.tentschert@askovfonden.dk

Du kan ansøge til team 12 HER

Læs mere om projektakademiet på www.kbhplus.dk/projektakademiet

Hvorfor Projektakademiet?
Hos Projektakademiet arbejder vi for at skabe positiv social forandring ved at styrke unge til at handle og tage ejerskab for deres by og verden omkring dem. Vi tror på, at man som ung skal være medskaber af sin by, og være med til at skabe nye løsninger på de udfordringer, som eksisterer. Vi tror på, at social forandring altid vil være drevet af både fællesskaber og individer, som har lyst til at engagere sig, og som føler sig i stand til at gøre det. Vi tror på at kulturen kan skabe nysgerrighed, nye møder og styrkede fællesskaber. Vi tror på, der er brug for dig!

Hvad er Projektakademiet?
Projektakademiet er en alternativ uddannelse, der uddanner unge handlekompetente kulturelle projektledere. På Projektakademiet går teori og praksis hånd i hånd, og vi er optagede af, at nedbryde skellet mellem klasselokalet og verden udenfor. Vi arbejder for at give dig den viden, de værktøjer og den erfaring, der skal til, for at du kan udvikle nytænkende og kreative kulturelle projekter baseret på muligheder og udfordringer i samfundet. Vi skaber et læringsrum og et eksperimentarium for dig, hvor du både vil udvikle dine kompetencer indenfor kulturel projektledelse og dit personlige lederskab. Vi arbejder med en bred variation af temaer i vores kulturelle projekter og med en bred vifte af samarbejdspartnere fra både det offentlige, det private og fra civilsamfundet.

Uddannelsen består af 2 moduler, som varer fra slut august 2020 til december 2020 . Det er en frivillig og gratis uddannelse, som du kan tage ved siden af studie eller arbejde, og den er ikke SU-berettiget. Uddannelsen indeholder projektarbejde og undervisning to gange om ugen fra kl. 16:30-20:30, tirsdag og torsdag. Undervisningen er om eftermiddagen/aftenen og i nogle tilfælde i weekender, så det er muligt at passe sit studie, arbejde og fritidsinteresser. Vi forventer, at du deltager i al undervisning og projektarbejde.

Hvert modul på uddannelsen er bundet op på et konkret projektarbejde, som I laver på baggrund af en samarbejdspartners konkrete behov. Du vil gennem de to moduler beskæftige dig med et fællesprojekt, et kundeprojekt og et faciliteringsprojekt med mulighed for efterfølgende at lave dit eget projekt.  Undervisning og det praktiske arbejde skifter i intensitet. I nogle perioder er det mest undervisningen, der fylder, mens der i andre primært er fokus på projektarbejde, vejledning og coaching.

Vi er optagede af at finde de helt rigtige studerende til Projektakademiet, der både er motiverede, er forskellige fra hinanden og kan vokse gennem forløbet. Derfor omfatter ansøgningsprocessen både en motiveret ansøgning, som du har kreativ frihed til at udvikle, og en 1 dages optagelsesworkshop. På baggrund heraf bliver det endelige hold sammensat.

Mød en tidligere projektakademist

Mød Sóley Freyja tidligere akadamist
fra Projektakademiets team 9

 

Hvorfor valgte du at starte på Projektakademiet?

Jeg valgt at starte på Projektakademiet fordi jeg gerne ville kunne sætte de kunstneriske projekter jeg havde idéer til, i verden. Jeg havde brug for nogle hands-on værktøjer, som jeg tænkte at den learning-by-doing-tilgang Projektakademiet har, kunne give mig. Desuden så havde jeg to veninder der havde taget uddannelsen, som havde fået den her helt specielle “boss lady” vibe, hvor de kunne drive projekter og mennesker fremad; og det ville jeg også gerne kunne!

Hvad var det bedste råd du fik imens du gik på Projektakademiet?

“Første skridt mod at få noget til at ske, er, at sige det du ønsker højt (til nogen), så det kan manifestere sig i verden.”

Hvad er dit bedste minde fra Projektakademiet?

Mit bedste minde er den generelle stemning af, at være en del af et hold hvor vi udvikler os som sammen og udvikler os hurtigt. Jeg lærte rigtig meget nyt om mig selv og om projektmageri på meget kort tid.

Hvilken betydning har Projektakademiet haft for hvor du er i dag?

For mig åbnede Projektakademiet for nye måder at at udføre projekter på. Den skolede tilgang om hvad der er “den rigtige måde” at gøre tingene på, blev byttet ud med en overbevisning om, at der er lige så mange rigtige måder at gøre noget på, som der er projekter. Og så har Projektakademiet givet mig et sted, hvor jeg føler, jeg altid vil kunne hente støtte og hjælp til fremtidige drømme og projekter.

Hvis du gerne vil vide mere om Projektakademiet og ansøgning til næste team med opstart i slut August ser mere her

Mød en tidligere projektakademist

Mød Benjamin Wiese tidligere akadamist
fra Projektakademiets team 9

 

Hvorfor valgte du at starte på Projektakademiet?

I sin tid søgte jeg ind på projektakademiet for at få en større erfaring med projektdrivelse og nye redskaber til at lede projekter. Jeg ledte et projekt ved navn Mere End Musik og håbede på at kunne tage det til nye højder ved at få erfaringer med fra Projektakademiet.

 

Hvad var det bedste råd du fik imens du gik på Projektakademiet? 

Følg dine drømme.

 

Hvad er dit bedste minde fra Projektakademiet?

Mit bedste minde fra Projektakademiet, var da vi havde impro-undervisning, det var helt fantastisk at “stå på en scene” igen. Det genstartede noget inden i mig der vidste mig hvilken vej jeg gerne ville gå.

 

Hvilken betydning har Projektakademiet haft for hvor du er i dag?

Den dag i dag, ser jeg tilbage på Projektakademiet, som en tid med helt vild meget personlig udvikling. Jeg gik ind i det med et mindset om at jeg gerne ville være projektleder og manager. Dog blev jeg med tiden bevidst om at jeg nok altid selv havde en drøm om at stå på en scene igen og udfolde min egen kunst. Det var en af de sværeste beslutninger i mit liv, men også en af de bedste. At tage springet og være ærlig med mig selv, om hvad jeg aller helst ville og så gå efter det.

Hvis du gerne vil vide mere om Projektakademiet og ansøgning til næste team med opstart i slut August ser mere her

Lær Morgan at kende

Lær Askovfonden KBH+ at kende. I dag møder du Emilie Morgan Hemmingshøj som er vores nye studentermedhjælper. Læs mere om Morgan her.

Hvad skal du lave i KBH+?

Jeg skal arbejde med kommunikationen af de spændende ting der sker her i huset og med værtskab for de unge der på forskellig vis bruger huset. Jeg glæder mig til at arbejde med at få endnu flere unge til at føle ejerskab over huset og måske, som jeg har gjort, opleve KBH+ som et anker i hverdagen hvorfra de kan udvikles og skabe drømme og projekter.

Fortæl os om din rejse, der førte dig til KBH+?

I 2018 gik jeg på Projektakademiet. Det blev mit anker og det sted hvor jeg følte, at der var nogle mennesker der så mit potentiale. Så jeg blev hængende og skabte den åbne scene Ukøn Poesi i cafeen. Jeg elsker den rå kreativitet og de mennesker huset tiltrækker og jeg har virkelig lyst til at give flere den samme oplevelse som jeg har haft og at blive en del af KBH+fællesskabet.   

Hvad glæder du dig til i din nye stilling?

Til at arbejde sammen med de andre dejlige KBH+ medarbejdere og de mange forskellige unge mennesker der på hver deres måde er med til at skabe huset. Jeg glæder mig til endnu flere dage hvor vi sammen skaber kultur, kunst og samtaler mellem mennesker. Det føles meningsfuldt at skabe sammen. Så er det pludselig helt okay at cykle hjem efter lange dage helt træt i fødderne benene armene hovedet.

Hvad er din yndlingsmorgenmad?

Blødkogt æg og et digt.   

Hvis du var strandet på en øde ø, hvilke 3 ting ville du have med? hvorfor?

Der er helt klart en kaptajn gemt i mig som kommer frem ved særlige lejligheder. Så jeg ville da tage mit skib, min papegøje og mit træben med og starte et nyt pirat feministisk samfund op ude på øen. I er velkomne til at kigge forbi.

Yndlingsfilm?

Film i biografen med en god ven hvor man lige bliver siddende når filmen er slut og snakker om hvad man oplevede. Indtil en træt medarbejder kommer med en kost og smider os ud.   

Yndlingsbog?

Jeg kan simpelthen ikke vælge imellem mine børn ! Jeg elsker bøger for meget, så hvis du har brug for en anbefaling til en god bog kan du altid spørge mig. Jeg kan især lide visuelle bøger med mange tegninger eller fotografier. 

Det bedste du ved at bruge weekenden på?

Hmm det kommer meget an på hvordan ugen har været. Jeg har ofte gang i meget på en gang så jeg øver mig virkelig i at blive bedre til at give mig selv lov til at slappe af og gøre gode ting for mig selv, være selvkærlig. Det er virkelig en proces. Hvis jeg dog helt selv skulle bestemme en weekend så elsker jeg at tage på ture fx en roadtrip til møns klint eller sheltertur med bål. Jeg lader virkelig godt op i naturen.