Ukøn Poesi // En aften i feminismens tegn

Mange mennesker havde trodset kulden og bevæget sig mod KBH+ tirsdag d. 11 december for, at deltage i en aften fyldt med poesi, power og paneldebat. Salen var derfor fyldt da (Emilie) Morgan Hemmingshøj bød velkommen til Ukøn Poesi for første gang. 

Ukøn Poesi er en åben scene, der undersøger emner indenfor køn, seksualitet, normer og tabuer. Denne aftens tema var “Hvad er feminismen i dag?” og Morgan havde inviteret en række personer til at komme og belyse dette emne fra forskellige vinkler.

Morgan udtalte i eventbeskrivelsen at “Feminismebevægelsen virker splittet. Har rødstrømperne taget bh´en på igen? Har den nye generation glemt at de har et valg? Debatten drejer sig om ligeløn, kønskvoter og #Metoo. Der er blevet friblødt ud over debatten og nogle mener måske at feminisme er kvinder der hader mænd? Andre twerker med knyttede næver og andre tager helt afstand fra debatten fordi den simpelthen bliver for ‘skinger'”

Scenen blev på aftenen indtaget af folk der havde noget på hjertet og som havde fået til at opgave at give deres fortolkning og bud på emnet: Hvad er feminisme idag? Aftenen blev en blanding mellem spoken word og paneldebat og til sidst fik det engagerede puplikum, lov til at stille de spørgsmål de havde på hjertet.

Alt i alt var det en aften fyldt med engagement og en brændende nysgerrighed på hvad feminisme har at byde på anno 2018.

Emilie Morgan Hemmingshøj

Aftenens panel bestod af:
Rasmus Hald Møller bestyrelsesmedlem i DareGender
Mark Ludvig Henriksen dragartist (ION)
Helena G Hansen næstforkvinde i Dansk Kvindesamfund

Aftenens poeter var:
Priscilla Hortense
PernillePoet
Loui Dyrholm Jensen
Oliver Hannibal Frydendal Hansen
Alexander Phillips Larsen
Naiha Khiljee
Tobias Dalager
Marie Lundberg

Aftenen blev til i samarbejde med Østerbro lokaludvalg 

Billedresultat for østerbro lokaludvalg logo png

Instagram: @queer_poesi

Facebook: Ukøn Poesi: Hvad er feminismen i dag?

Smagen af Tingbjerg // En sanselig fotoudstilling om fællesskaber og madkultur i Tingbjerg Bibliotek & Kulturhus

Af: Anne-Marie Vang, Benjamin Sebastian Wiese, Kathrine Norsk, Mille Høj Vittrup & Priscilla Hortense

Portræt af Sheikh Saleem med tegning af hans yndlingsret Keema

Torsdag d. 6/12 kl. 17-19 dannede det nye bibliotek & kulturhus i Tingbjerg rammerne for åbningen af en sanselig fotoudstilling om madkultur.

Mange har måske hørt om Tingbjerg gennem medierne. Der er desværre blevet skabt et syn på bydelen, som er svær at ryste af sig. Men dette mediebillede hænger ikke sammen med, hvordan beboerne i området har det med at bo her.

Det blev hurtigt tydeligt for os, at Tingbjerg er meget mere end hvad medierne fortæller. Det er nemlig en bydel hvor man bliver budt velkommen med åbne arme. Her eksisterer adskillige fællesskaber på kryds og tværs i bydelen, og især de stærke madfællesskaber, med deres høje deltagerantal, har en stor plads i beboernes hjerter.

”Når man mødes over et måltid mad, er det som om at samtalen med andre mennesker bliver endnu mere let og interessant..” fortæller Sheik Saleem. Han er medlem af Madklub for mænd – og en af dem, der velvilligt stillede op foran kameraet. ”Portrætterne er ret interessante, for det er ikke det typiske billede, man kan opleve på en udstilling.”

Vi har alle mad til fælles, om vi bor i New York, Berlin eller Tingbjerg og netop dette fælles sprog skabte rammerne for projektet Smagen af Tingbjerg. Udstillingen er en hyldest af de madfællesskaber, som beboerne aktivt deltager i, og ser som en stor del af Tingbjerg. Vi har gennem sanser, fotografi, tegning, lyd og selvfølgelig mad været med til at skabe positive dialoger på tværs af beboerne, og det er vi ekstremt stolte af.

 

Udstillingen er blevet til i et samarbejde mellem Tingbjerg Forum, Kbh+ Projektakademiet og 19 Tingbjerg beboere, som har åbnet deres madglade hjerter mod kameraet. Arrangementet er støttet af Tingbjerg-Husum Partnerskab.

Du kan opleve portrætterne frem til 1. Februar 2019
Læs mere her

Fotograf Anne-Marie Vang

Tegning Kathrine Norsk

#uperfektjul

“Tegn hvad du ønsker dig til jul som ikke kan pakkes ind og lægges under træet”- Amalie

Amalie Himmelstrup fra Projektakadmemiets nuværende team 9, har lavet en anderledes julekalender i år:
Nemlig en Mini-portrætserie ♡ om juleminder og juleønsketegninger fra 24 danskere (7-84år) med noget på hjerte ♡

Hver dag åbnes en ny låge, med en ny fortælling og tegning du kan følge med på #uperfektjul

Bland andet kan du møde Asta, 7 år:

Asta savner sin far, der har boet og arbejdet i England siden sidste jul. “Min far har været hjemme mange weekender bortset fra nogle dumme weekender, men nu kommer han hjem til mig i hele juleferien. Det er mange dage, og det bliver rigtig dejligt”, fortæller Asta begejstret. Udover at se sin far glæder Asta sig til at åbne gaver, lege pakkeleg og spise risalamande, men der er noget, der undrer hende. “Ved du hvad? Hvert år er det mig, der får mandlen. Det undrer mig, men det må være magi”, konstaterer Asta, inden hun tegner videre på sit juleønske.

Asta går i 1. klasse. Og så går hun til basket, svømning, karate, kor og ukulele. Hun elsker at spille “Don’t worddi, be happy” på sin ukulele. Hun ved ikke helt, hvad den handler om, men hun vil også gerne lære at spille den på sin blokfløjte snart.

Når Asta kommer hjem fra skole eller en af sine mange fritidsaktiviteter, så leger hun med sin kanin, som hun har døbt Fluffy. “Det er mig, der har bestemt, hvad den skal hedde. Jeg troede, at det betød dejlig, men så fik jeg at vide, at det betyder blød. Det er okay, for den er jo både blød og dejlig”, forklarer Asta.
Hun har tegnet et juleønske om, at det vil komme til at regne med både sne og gulerødder til jul. “Så bliver alle glade. Jeg elsker sne, og gulerødder er jo som slik for kaniner”, fortæller Asta, der dog selv foretrækker rigtig slik. “Mit yndlingsslik er popcorn-chokoladepinde og det slik, som jeg vandt til klippe-klistre dag i skolen igår. Vi lavede en psyko lang guirlande, der gik hele vejen fra 3. sal og ned ad alle trapperne til kælderen”.

UNDER SAMME SOL // Fællesskab, identitet og sameksistens

Unge, modige stemmer fortæller personlige fortællinger om fællesskab, identitet og sameksistens – kom og lyt med, når vi d. 28. november viser lydinstallationen UNDER SAMME SOL i Café Embla.

Af: Johanne Østergaard, Bjørg Rasmussen, Cecilie Egeholt, Manila Ghafuri & Anna Kim Wischmann

 

Mytologier har gennem årtusinder tilbedt solens guder og gudinder og fortalt historier om solens rejse over himlen. Myten om Solvognen har været udgangspunkt for projektet UNDER SAMME SOL. Historien om hesten der trækker solen efter sig over himlen om dagen og gennem underverden om natten. Solen der skaber lys og liv, men som samtidig hver nat må møde forhindringer i underverdenens kaos, for at kunne skinne igen om morgenen. Ligesom at Solvognen rejser over verden med lys, vil vi belyse unges fortolkninger af sameksistens, fællesskab og identitet, og heri skabe et rum for refleksion.

 

Vi ser en værdi i et mangfoldigt fællesskab, hvor der er plads til forskelligheder. Et fællesskab, hvor unge får mulighed for at dele sin historie og inspirere andre. Vi tror på, at personlige fortællinger kan nedbryde fordomme og bringe mennesker tættere sammen.

Derfor har vi skabt en lytteoplevelse, hvor vi minder hinanden om, at ligegyldigt hvor forskellige vi er, og hvor vi befinder os i verden, er vi alle UNDER SAMME SOL.

 

Vi har arbejdet med unge, modige historiefortællere i alderen 16 til 24 år. De har skrevet og fortalt historier om identitet, fællesskaber og fremmedhed ud fra refleksioner over de mytiske fortællinger og solen som sociokulturelt fænomen. Hver historie, digt og refleksion er blevet til et unikt lydværk med musik af en ung musiker, Jonas Wetterslev.

 

UNDER SAMME SOL afvikles onsdag d. 28. november på Emblasgade 175, 2100 København. Der vil være tre visninger à 35 min: kl. 18, 19 og 20. Arrangementet er gratis, da vi ønsker at alle skal kunne deltage, man behøver blot at booke en billet ved at følge linket her: https://goo.gl/forms/eN3rM0Y9BY6LVc7z2).

Café Embla serverer kaffe, the og kage – og fra kl. 18.30 er der varm hokkaidosuppe på menuen.

My Lovely Demon

 

Hvordan spiller en så kompliceret kunstart som musikteater sammen med emner som splittelse og indre dæmoner? Det har vi undersøgt her i KBH+ AskovFonden.

De seneste måneder, mens efteråret med dets regn og kulde har sneget sig ind i os alle, har vi her i KBH+ arbejdet med dæmoner og splittelse. Sammen med et topengageret teaterhold har vi siden september arbejdet på at stykke et dæmonisk og fængende musikteater sammen. Premieren er torsdag d. 15.

Teaterprocessen, som vi kalder den, har haft tre overordnede faser. Præmissen hele vejen igennem har været et tæt samarbejde med professionelle skuespillere, dramaturer, musikere, tekniker osv. Der har givet et indblik i hvordan teater produceres i professionelle lag.

Den første fase var en skriveproces, hvor vi sammen trådte ind i mørke universer og absurde fortællinger. Den næste fase bestod af en musik- og kompositionsfase hvor sangere og musikere har arbejdet tæt sammen for at lave smukke, dystre numre.

Den sidste fase er den vi er i nu. Her kommer alle teaterholdets talenter på spil, skuespillerne øver sig som besatte. Lysteknikerne pusler, piller og perfektionerer. Video og lyd skaber uforglemmelige billeder der både kan ses og høres. Musikerne og sangere stemmer både stemmer og instrumenter. KBH+ summer af liv (og død) ud på de sene aftener, hvor kaffe og pizza er blevet en ting der går hånd i hånd.

Du finder begivenheden her

Infoaften hos KBH+ // En aften om fællesskab & engagement

Tirsdag aften inviterede KBH+ for første gang indenfor til infoaften for, at blive klogere på husets muligheder og drømme om hvad huset kan komme til at rumme i fremtiden.

Aftenen startede med en varm velkomst i form af Stines hjemmelavede dahl samt te og kaffe til de kolde gæster. Efter alle havde fået varmen og fyldt maverne, begav vi os ud i en præsentations-runde, hvorefter det hurtigt blev klart, at der var flere personer der ikke havde det store kendskab til huset, hvorfor de fleste kun havde været i KBH+ et fåtal af gange.

Efter vi havde lært hinanden lidt bedre at kende kom Allan, der er ansat i KBH+, og fortalte om Askovfonden og KBH+ husets historie, samt viste nogle billeder af arrangementer der tidligere havde været, eller som KBH+ havde været en del af. Her kan bl.a. nævnes samarbejder med Roskilde Festival, RAPOLITICS, deltagelse på Folkemødet mv. alt sammen for at fremme unges trivsel og give dem en plads og stemme i samfundet. Udover diverse eksterne samarbejder, fungerer KBH+ huset også som café, uddannelses sted (Projektakademiet), teater, workshop-hus og meget mere.

Efter Allans præsentation bevægede vi os på rundtur i huset, og her gik det for alvor op for folk hvilke muligheder KBH+ huset rummer og ikke mindst kan rumme i fremtiden. Snakken gik lystigt alt imens vi bevægede os igennem de forskellige lokaler og så deres potentialer. Her blev snakket om Salsadans og brætspilsaftener, lytte-koncerter og musikindspilning – idéerne og begejstringen var næsten ikke til at skjule.

Aftenen sluttede af med hjemmebagt kage og en kæmpe 360° brainstorm over idéer til forskellige tiltag i huset. Der blev bl.a. snakket om “Hvordan får vi flere frivillige/engagerede i huset?“, “Hvad skal et godt miljø for engagerede kunne?“, “Hvad kunne der ske i KBH+?” og meget andet. Nedenfor ses et udsnit af de tanker og idéer der kom frem på aftenen.

Snakken gik heftigt og der var ingen tvivl om at KBH+ huset kan og skal rumme meget mere.

Vil du også være med til at forme KBH+, arrangere aktiviteter eller blot dukke op til nogle af de events der kommer i fremtiden? Så hold øje med vores facebookside samt hjemmeside.

Vi holder en infoaften igen i det nye år og arbejder videre med nogle af de idéer der allerede er kommet på bordet – i mellemtiden skal du være mere end velkommen til at tjekke vores kalender ud for resten af året, der bl.a. vil byde på folkekøkken (hvis du vil komme og hjælpe med madlavning, foregår det hver tirsdag i ulige uger fra kl. 16.00), drømmeaften, billedkunst workshop, talks’n’toast, teaterforestilling og meget mere.

(mere…)

Søndags-loppemarked // KBH+

Kom og gør et kup til KBH+ første efterårs-loppemarked!

Hvad: Loppemarked

For: Alle

Hvor: KBH+:  Emblasgade 175, Kbh Ø

Hvornår: Søndag d. 21/10 kl. 10-16

Pris: Gratis

Caféen vil være åben på dagen, så det er muligt at købe en bolle med ost, kage, kaffe eller bland-selv-slik til en billige penge, mens du shopper.

Så tag din ven eller veninde under armen og skyd efterårs-sæsonen igang med en opdateret garderobe!

Mød vores naboer // Portrætter fra et nabolag

I anledningen af NABODAG 2.0 satte Projektakademiets team 9 og Askovfonden KBH+ fokus på Naboskab. Det er der kommet nedenstående 4 nabo-portrætter ud af – god læselyst.

Af Emilie Morgan Hemmingshøj, Anne-Marie Vang Poulsen, Cajsa Christensen, Bjørg Line Rasmussen & Anja Søgaard Christiansen

PORTRÆT #1:

Meze (28 år) og Yusuf (9 måneder) er nogle af KBH+s søde naboer. De er nye ansigter i området, da det ikke er mere end 4 måneder siden, at de to og resten af familien flyttede til Ragnhildgade fra Bellahøj.


Meze kan rigtig godt lide at bo i området, som hun synes er stille og roligt, hvilket passer godt til børnefamiliens travle hverdag. Hun fortæller, at de bor i et dejligt kvarter, men at hun ikke kender nogle i området endnu på trods af, at hun har prøvet at snakke med sine naboer, og dem hun ellers møder rundt omkring. “Mange samtaler slutter desværre efter det første “hej”, da de ikke forstår mig så godt, og de ikke har tid. På lørdag vil jeg rigtig gerne komme og snakke med mine naboer og øve mig på dansk.” 


Vi vil rigtig gerne vise Meze, at der er mulighed for et stærkere nabofællesskab her i området. Vi håber, at I også vil byde Meze, Yusuf og andre nye, lokale beboere velkommen. 

PORTRÆT #2: 

Helena (33 år) er en af de seje naboer, som bor i de sorte bygninger lige ved siden af KTK-grunden. Hun bor sammen med sin mand og tre børn, hvoraf det ene er grunden til, at vi har kunnet fange Helena på gaden her midt på dagen. Hun er nemlig på barsel, hvilket hun lader til at nyde i fulde drag. Efter en trilletur med barnevognen skal hun hjem og se en masse reality, som hun joker med, at hun ellers ikke gider bruge sin tid på.

“Jeg synes, at det er alletiders at bo her i området. De fleste af os, der bor i ejendommen er flyttet ind nogenlunde samtidigt, og der er ikke nogen vicevært, hvilket har vist sig at være en gave. Det har nemlig skabt et rigtig godt sammenhold mellem naboerne, da vi i fællesskab har skulle bidrage til de praktiske opgaver i ejendommen i forhold til rengøring og vedligeholdelse.” Jeg vil sige, at vi bor i et ressourcestærkt område, hvor der bor en del familier, som minder om os selv. Vi møder de andre familier i området, når vi tager vores børn med på legepladserne i området, men ellers ikke.”

“Vi var til nabodagen sidste år, og vi glæder os til NABODAG 2.0. Vi dukker altid op, når der er arrangementer inde på KTK-grunden. Jeg har også haft mine forældre med fra Sorø engang, hvor der var kunstgræs over det hele og vildt god stemning. De syntes, at det var fedt at se en anden side af København, som de ellers opfatter som lidt farlig, fordi det er ukendt for dem. Vi bruger også KTK-grunden i hverdagen, da vores børn elsker at bruge trampolinen, som står foran Muay Thai bokseklubben, og Buddah Bikes er vores redningsmænd, når cyklerne skal fixes.”

Helena oplever en gang imellem, at der er nogle biler, som kører lige lovligt stærkt rundt i området. Det kunne hun godt ønske var anderledes, men derudover føler hun sig meget tryg i området. “Mine børn skal helt sikkert vokse op her, og vi har ingen planer om at flytte. Jeg ville dog ønske, at postnummeret var 2200, men vores ejendom er lige over grænsen til Østerbro.

Inden vi flyttede ind for fem år siden blev vi lovet, at postnummeret ville være 2200, men så besluttede kommunen desværre, at det skulle være 2100, og der er altså stor forskel. Jeg er skolelærer i Tingbjerg, og hvis jeg siger, at jeg bor på Østerbro, så opfattes jeg som en bestemt type, som er meget anderledes end hvis jeg siger, at jeg bor på Nørrebro, som er en del sejere og mindre barnevognskedeligt”, fortæller Helena og griner, imens hun skæver til sin egen barnevogn.

PORTRÆT#3:

Mød Anders (41 år). Han er en af vores naboer i området, der ligesom Askovfonden Kbh+  er fortaler for godt naboskab og spirende fællesskaber. Han er en del af kontorfællesskabet DARE2mansion, som ligger lige rundt om hjørnet fra Kbh+ og er en kreativ og funky smeltedigel for udvikling og innovation.

“Det er mega vigtigt med et godt naboskab og gode fællesskaber i hverdagen, og første skridt på vejen er at få snakket med hinanden på kryds og tværs”, fastslår Anders. “Sociale arrangementer som Nabodag 2.0, hvor man kan møde nye mennesker i en hyggelig atmosfære, giver god mulighed for at starte nye fællesskaber, som vi allesammen behøver. I de sammenhænge finder man jo ud af, at de andre ikke er farlige, hvilket jeg oplever, at medierne og nogle politikere desværre kan have en tendens til at påvirke os i retning af at tro.“

“Det er også i møderne med nye mennesker, at vi kan sprede viden. Der foregår en masse videreformidling på de sociale medier, men jeg mener, at det er meget vigtigt med ansigt-til-ansigt-møder, altså den her tætte kontakt, hvor man kigger hinanden i øjnene og udveksler personlige historier og erfaringer. I de personlige møder bliver man også udfordret på sine idéer og holdninger på en anden måde end på de sociale medier, hvor man typisk kun bliver introduceret for noget, som man i forvejen har valgt til eller kan lide.”

“Vi skal have meget mere af de her ansigt-til-ansigt-møder”

PORTRÆT #4:

Ibraham (58 år) har boet i Haraldsgadekvarteret sammen med sin familie siden starten af 1990’erne. Han er rigtig glad for at bo i området, hvor hans tre voksne børn også har bosat sig, efter de er flyttet hjemmefra. Vi har mødt Ibrahim ved parkour-stativerne på KTK-grunden, hvor han sidder ved siden af sin cykel og slapper af, inden han går ned på stamcaféen, Bageriet, der ligger overfor.

”Jeg kan rigtig godt lide at snakke med folk her i området, og jeg kender alle på Bageriet og alle kender mig. Det er rigtig hyggeligt. Jeg kender i det hele taget mange mennesker på Nørrebro, så jeg føler mig meget hjemme her.”
Ibrahims cykel er over ti år gammel, og den seje model kan ikke fås længere, så Ibrahim passer ekstra godt på den. Han smører den jævnligt og lader den ikke stå udenfor i regnvejr. Den er blevet stjålet to gange i årenes løb, men af en eller anden grund er den altid vendt tilbage til ham. 
”De der cykeltyve er ikke for smarte. De stjæler min cykel, og så kan jeg se dem køre rundt på de i nabolaget næste dag. Det er ikke særligt smart, men godt for mig”, siger han med et smil.


Ibraham fortæller, at der er kommet en del mere liv i området i forhold til dengang, hvilket han godt kan lide. ”Der er kommet mere kunst og art, og der sker meget mere end dengang, hvor der var helt stille bortset fra larmen fra lastbilerne på KTK-grunden, som Vejdirektoratet ejede dengang.  
Jeg går forbi her hver dag, men jeg kender ikke så meget til hvad der sker på grunden ud over den der thaibokseklub og Buddha Bikes.” 

UFM18 // Grænsesøgende workshop med Roskilde og KBH+

Græsset er grønnere end det har været hele sommeren som følge af den regn der stadig til dels hænger i de let grå skyer over os. Det sætter ikke en stopper for de unge på Ungdommens folkemøde der alle bevæger sig ud og ind mellem hinanden i den midlertidige telt- og banneroase midt i Valbyparken. Farverige gangstier, duften fra madboder, stemmer i mikrofoner og farverige flag, der alle byder på hver deres politiske holdning eller gode initiativ, præger den lille plads. Lader man sig lokke af Roskilde Festivals orange, karakteristiske banner kan man indfinde sig blandt 25 andre unge mennesker der venter på at Roskilde Festivals workshop går i gang. Roskilde Festivals teamleder for DOT, Aya Mortag Freund og Lene Stavngaard fra Askovfonden KBH+ indleder workshoppen med en snak om hvordan Roskilde Festival, i samarbejde med Askovfonden, har haft fokus på grænser på årets Roskilde festival. Som Aya siger, så er festivallen et frirum, men ikke en undskyldning for at overtræde andres grænser. Målet i år var derfor at lægge fokus på at tage frirummet tilbage. Med disse ord sættes workshoppen i gang, og siderne af teltet bliver omdannet til jeg-har-aldrig poler, hvor man kan stille sig ved ’det har jeg gjort’ i højre side og ’det har jeg aldrig gjort’ i vestre.  I takt med at statements som ’jeg har aldrig drukket en ølbong’ og ’jeg har aldrig overtrådt mine egne grænser’ klinger fra mikrofonerne i det lille telt, vikler de unge sig ud og ind af hinanden som de bevæger sig fra side til side hvor de indtager deres symbolske pladser. På trods af at de unge er meget opmærksomme på hinanden og hinandens valg, behøves der bare en enkelt til at tilkendegive at ’man har pillet bussemænd i klassen’ før andre også vedkender sig denne sandhed. At være ærlig bliver lettere når de omkringstående er ærlige, og da en enkelt står alene tilbage på ’det har jeg aldrig gjort’ siden, indfinder der sig en stemning af accept med også anerkendelse over at have mod til at stå alene foran en hel folk mennesker.

Lyd og video skaber en naturlig overgang til anden del af workshoppen, hvor Lene og Aya leder os gennem en dag på Roskilde. Fortællingen bevæger sig gennem opkast på snapchat, tissetrang fastbundet til en festivals stol, nøgenmusikvideo i de kolde bade og sidst til kæmpe Major Lazer koncert på Orange Scene.  Mens vi alle kastes rundt i denne livagtige fortælling, må vi også tage stilling til hvordan vi selv reagerer på de specifikke situationer. Teltet er nu transformeret til et rum hvor man kan udtrykke sin holdning, i hvert hjørne giver Lene og Aya et eksempel på hvordan man ville kunne reagere og midten er en helt femte løsning, man selv kan formulere.

Slutteligt til Major Lazer koncerten stiller vi os så tæt på højtalerne som muligt, i takt med Diplo beder os om at go low, løbe fra side til side, smide t-shirten, hvirvle den over hovedet, kaste den væk og komme op på scenen, kan vi beslutte os for, at tage et skridt tilbage hvis vi ikke vil deltage i disse specifikke dele af koncerten. Det ender ud i en let buet og snoet række af unge mennesker. Lene italesætter som følge heraf at dette er et billede på hvor forskellige grænser er. Det virker som den perfekte måde at runde workshoppen af på, og som de små grupper af folkeskole-, efterskole- og gymnasieelever forlader teltet, stopper jeg en gruppe efterskolelever, der fortæller at de har nydt legene, men også at de er blevet udfordret på nogle holdninger og har været nødt til at tage stilling til ting, de ikke før har taget stilling til. Sammen bevæger vi os ud fra det lille telt, tilbage under den tunge himmel, i godt humør.

Nabodag på Lørdag

NABODAG 2.0 – kom og sæt et blad på dit Nabotræ

Hey du?
Ja dig!
Kan du lide at feste?
Bor du på Nørrebro?
Eller holder du også bare af Nørrebro lige så meget som vi gør?

Projektakademiet byder alle naboer, venner og beundrer af Haraldsgade-kvarteret velkommen og invitere til Nabodag i vores graffitimalede smørhul i Emblasgade.

Det bliver en dag hvor vi fejrer alle vores naboer, alle dem vi har hilst på eller dem vi har til gode at sige hej til. Det bliver en dag med gratis aktiviteter for alle aldre, hvor du kan høre musik, danse, spise en lækker burger, lytte til en medrivende fortælling, lægge perleplader og høre podcast, gnaske popcorn og meget meget mere som bliver afsløret løbende på facebook!

På dagen inviteres I alle til at dele jeres drømme og håb om området og naboskab – ved at skrive det på et blad som hænges på Nabotræet som vi har bygget særligt til dagen.

Så tag en ven, en nabo, en kæreste, et kæledyr eller dig selv under armen og kom forbi og sig hej – vi vil glæde os til at tage imod dig.

HVOR: Emblasgade 175
HVORNÅR: d. 15 september kl. 12-20

Videoen her er fra sidste års festligheder: