Infoaften hos KBH+ // En aften om fællesskab & engagement

Tirsdag aften inviterede KBH+ for første gang indenfor til infoaften for, at blive klogere på husets muligheder og drømme om hvad huset kan komme til at rumme i fremtiden.

Aftenen startede med en varm velkomst i form af Stines hjemmelavede dahl samt te og kaffe til de kolde gæster. Efter alle havde fået varmen og fyldt maverne, begav vi os ud i en præsentations-runde, hvorefter det hurtigt blev klart, at der var flere personer der ikke havde det store kendskab til huset, hvorfor de fleste kun havde været i KBH+ et fåtal af gange.

Efter vi havde lært hinanden lidt bedre at kende kom Allan, der er ansat i KBH+, og fortalte om Askovfonden og KBH+ husets historie, samt viste nogle billeder af arrangementer der tidligere havde været, eller som KBH+ havde været en del af. Her kan bl.a. nævnes samarbejder med Roskilde Festival, RAPOLITICS, deltagelse på Folkemødet mv. alt sammen for at fremme unges trivsel og give dem en plads og stemme i samfundet. Udover diverse eksterne samarbejder, fungerer KBH+ huset også som café, uddannelses sted (Projektakademiet), teater, workshop-hus og meget mere.

Efter Allans præsentation bevægede vi os på rundtur i huset, og her gik det for alvor op for folk hvilke muligheder KBH+ huset rummer og ikke mindst kan rumme i fremtiden. Snakken gik lystigt alt imens vi bevægede os igennem de forskellige lokaler og så deres potentialer. Her blev snakket om Salsadans og brætspilsaftener, lytte-koncerter og musikindspilning – idéerne og begejstringen var næsten ikke til at skjule.

Aftenen sluttede af med hjemmebagt kage og en kæmpe 360° brainstorm over idéer til forskellige tiltag i huset. Der blev bl.a. snakket om “Hvordan får vi flere frivillige/engagerede i huset?“, “Hvad skal et godt miljø for engagerede kunne?“, “Hvad kunne der ske i KBH+?” og meget andet. Nedenfor ses et udsnit af de tanker og idéer der kom frem på aftenen.

Snakken gik heftigt og der var ingen tvivl om at KBH+ huset kan og skal rumme meget mere.

Vil du også være med til at forme KBH+, arrangere aktiviteter eller blot dukke op til nogle af de events der kommer i fremtiden? Så hold øje med vores facebookside samt hjemmeside.

Vi holder en infoaften igen i det nye år og arbejder videre med nogle af de idéer der allerede er kommet på bordet – i mellemtiden skal du være mere end velkommen til at tjekke vores kalender ud for resten af året, der bl.a. vil byde på folkekøkken (hvis du vil komme og hjælpe med madlavning, foregår det hver tirsdag i ulige uger fra kl. 16.00), drømmeaften, billedkunst workshop, talks’n’toast, teaterforestilling og meget mere.

(mere…)

Søndags-loppemarked // KBH+

Kom og gør et kup til KBH+ første efterårs-loppemarked!

Hvad: Loppemarked

For: Alle

Hvor: KBH+:  Emblasgade 175, Kbh Ø

Hvornår: Søndag d. 21/10 kl. 10-16

Pris: Gratis

Caféen vil være åben på dagen, så det er muligt at købe en bolle med ost, kage, kaffe eller bland-selv-slik til en billige penge, mens du shopper.

Så tag din ven eller veninde under armen og skyd efterårs-sæsonen igang med en opdateret garderobe!

Mød vores naboer // Portrætter fra et nabolag

I anledningen af NABODAG 2.0 satte Projektakademiets team 9 og Askovfonden KBH+ fokus på Naboskab. Det er der kommet nedenstående 4 nabo-portrætter ud af – god læselyst.

Af Emilie Morgan Hemmingshøj, Anne-Marie Vang Poulsen, Cajsa Christensen, Bjørg Line Rasmussen & Anja Søgaard Christiansen

PORTRÆT #1:

Meze (28 år) og Yusuf (9 måneder) er nogle af KBH+s søde naboer. De er nye ansigter i området, da det ikke er mere end 4 måneder siden, at de to og resten af familien flyttede til Ragnhildgade fra Bellahøj.


Meze kan rigtig godt lide at bo i området, som hun synes er stille og roligt, hvilket passer godt til børnefamiliens travle hverdag. Hun fortæller, at de bor i et dejligt kvarter, men at hun ikke kender nogle i området endnu på trods af, at hun har prøvet at snakke med sine naboer, og dem hun ellers møder rundt omkring. “Mange samtaler slutter desværre efter det første “hej”, da de ikke forstår mig så godt, og de ikke har tid. På lørdag vil jeg rigtig gerne komme og snakke med mine naboer og øve mig på dansk.” 


Vi vil rigtig gerne vise Meze, at der er mulighed for et stærkere nabofællesskab her i området. Vi håber, at I også vil byde Meze, Yusuf og andre nye, lokale beboere velkommen. 

PORTRÆT #2: 

Helena (33 år) er en af de seje naboer, som bor i de sorte bygninger lige ved siden af KTK-grunden. Hun bor sammen med sin mand og tre børn, hvoraf det ene er grunden til, at vi har kunnet fange Helena på gaden her midt på dagen. Hun er nemlig på barsel, hvilket hun lader til at nyde i fulde drag. Efter en trilletur med barnevognen skal hun hjem og se en masse reality, som hun joker med, at hun ellers ikke gider bruge sin tid på.

“Jeg synes, at det er alletiders at bo her i området. De fleste af os, der bor i ejendommen er flyttet ind nogenlunde samtidigt, og der er ikke nogen vicevært, hvilket har vist sig at være en gave. Det har nemlig skabt et rigtig godt sammenhold mellem naboerne, da vi i fællesskab har skulle bidrage til de praktiske opgaver i ejendommen i forhold til rengøring og vedligeholdelse.” Jeg vil sige, at vi bor i et ressourcestærkt område, hvor der bor en del familier, som minder om os selv. Vi møder de andre familier i området, når vi tager vores børn med på legepladserne i området, men ellers ikke.”

“Vi var til nabodagen sidste år, og vi glæder os til NABODAG 2.0. Vi dukker altid op, når der er arrangementer inde på KTK-grunden. Jeg har også haft mine forældre med fra Sorø engang, hvor der var kunstgræs over det hele og vildt god stemning. De syntes, at det var fedt at se en anden side af København, som de ellers opfatter som lidt farlig, fordi det er ukendt for dem. Vi bruger også KTK-grunden i hverdagen, da vores børn elsker at bruge trampolinen, som står foran Muay Thai bokseklubben, og Buddah Bikes er vores redningsmænd, når cyklerne skal fixes.”

Helena oplever en gang imellem, at der er nogle biler, som kører lige lovligt stærkt rundt i området. Det kunne hun godt ønske var anderledes, men derudover føler hun sig meget tryg i området. “Mine børn skal helt sikkert vokse op her, og vi har ingen planer om at flytte. Jeg ville dog ønske, at postnummeret var 2200, men vores ejendom er lige over grænsen til Østerbro.

Inden vi flyttede ind for fem år siden blev vi lovet, at postnummeret ville være 2200, men så besluttede kommunen desværre, at det skulle være 2100, og der er altså stor forskel. Jeg er skolelærer i Tingbjerg, og hvis jeg siger, at jeg bor på Østerbro, så opfattes jeg som en bestemt type, som er meget anderledes end hvis jeg siger, at jeg bor på Nørrebro, som er en del sejere og mindre barnevognskedeligt”, fortæller Helena og griner, imens hun skæver til sin egen barnevogn.

PORTRÆT#3:

Mød Anders (41 år). Han er en af vores naboer i området, der ligesom Askovfonden Kbh+  er fortaler for godt naboskab og spirende fællesskaber. Han er en del af kontorfællesskabet DARE2mansion, som ligger lige rundt om hjørnet fra Kbh+ og er en kreativ og funky smeltedigel for udvikling og innovation.

“Det er mega vigtigt med et godt naboskab og gode fællesskaber i hverdagen, og første skridt på vejen er at få snakket med hinanden på kryds og tværs”, fastslår Anders. “Sociale arrangementer som Nabodag 2.0, hvor man kan møde nye mennesker i en hyggelig atmosfære, giver god mulighed for at starte nye fællesskaber, som vi allesammen behøver. I de sammenhænge finder man jo ud af, at de andre ikke er farlige, hvilket jeg oplever, at medierne og nogle politikere desværre kan have en tendens til at påvirke os i retning af at tro.“

“Det er også i møderne med nye mennesker, at vi kan sprede viden. Der foregår en masse videreformidling på de sociale medier, men jeg mener, at det er meget vigtigt med ansigt-til-ansigt-møder, altså den her tætte kontakt, hvor man kigger hinanden i øjnene og udveksler personlige historier og erfaringer. I de personlige møder bliver man også udfordret på sine idéer og holdninger på en anden måde end på de sociale medier, hvor man typisk kun bliver introduceret for noget, som man i forvejen har valgt til eller kan lide.”

“Vi skal have meget mere af de her ansigt-til-ansigt-møder”

PORTRÆT #4:

Ibraham (58 år) har boet i Haraldsgadekvarteret sammen med sin familie siden starten af 1990’erne. Han er rigtig glad for at bo i området, hvor hans tre voksne børn også har bosat sig, efter de er flyttet hjemmefra. Vi har mødt Ibrahim ved parkour-stativerne på KTK-grunden, hvor han sidder ved siden af sin cykel og slapper af, inden han går ned på stamcaféen, Bageriet, der ligger overfor.

”Jeg kan rigtig godt lide at snakke med folk her i området, og jeg kender alle på Bageriet og alle kender mig. Det er rigtig hyggeligt. Jeg kender i det hele taget mange mennesker på Nørrebro, så jeg føler mig meget hjemme her.”
Ibrahims cykel er over ti år gammel, og den seje model kan ikke fås længere, så Ibrahim passer ekstra godt på den. Han smører den jævnligt og lader den ikke stå udenfor i regnvejr. Den er blevet stjålet to gange i årenes løb, men af en eller anden grund er den altid vendt tilbage til ham. 
”De der cykeltyve er ikke for smarte. De stjæler min cykel, og så kan jeg se dem køre rundt på de i nabolaget næste dag. Det er ikke særligt smart, men godt for mig”, siger han med et smil.


Ibraham fortæller, at der er kommet en del mere liv i området i forhold til dengang, hvilket han godt kan lide. ”Der er kommet mere kunst og art, og der sker meget mere end dengang, hvor der var helt stille bortset fra larmen fra lastbilerne på KTK-grunden, som Vejdirektoratet ejede dengang.  
Jeg går forbi her hver dag, men jeg kender ikke så meget til hvad der sker på grunden ud over den der thaibokseklub og Buddha Bikes.” 

UFM18 // Grænsesøgende workshop med Roskilde og KBH+

Græsset er grønnere end det har været hele sommeren som følge af den regn der stadig til dels hænger i de let grå skyer over os. Det sætter ikke en stopper for de unge på Ungdommens folkemøde der alle bevæger sig ud og ind mellem hinanden i den midlertidige telt- og banneroase midt i Valbyparken. Farverige gangstier, duften fra madboder, stemmer i mikrofoner og farverige flag, der alle byder på hver deres politiske holdning eller gode initiativ, præger den lille plads. Lader man sig lokke af Roskilde Festivals orange, karakteristiske banner kan man indfinde sig blandt 25 andre unge mennesker der venter på at Roskilde Festivals workshop går i gang. Roskilde Festivals teamleder for DOT, Aya Mortag Freund og Lene Stavngaard fra Askovfonden KBH+ indleder workshoppen med en snak om hvordan Roskilde Festival, i samarbejde med Askovfonden, har haft fokus på grænser på årets Roskilde festival. Som Aya siger, så er festivallen et frirum, men ikke en undskyldning for at overtræde andres grænser. Målet i år var derfor at lægge fokus på at tage frirummet tilbage. Med disse ord sættes workshoppen i gang, og siderne af teltet bliver omdannet til jeg-har-aldrig poler, hvor man kan stille sig ved ’det har jeg gjort’ i højre side og ’det har jeg aldrig gjort’ i vestre.  I takt med at statements som ’jeg har aldrig drukket en ølbong’ og ’jeg har aldrig overtrådt mine egne grænser’ klinger fra mikrofonerne i det lille telt, vikler de unge sig ud og ind af hinanden som de bevæger sig fra side til side hvor de indtager deres symbolske pladser. På trods af at de unge er meget opmærksomme på hinanden og hinandens valg, behøves der bare en enkelt til at tilkendegive at ’man har pillet bussemænd i klassen’ før andre også vedkender sig denne sandhed. At være ærlig bliver lettere når de omkringstående er ærlige, og da en enkelt står alene tilbage på ’det har jeg aldrig gjort’ siden, indfinder der sig en stemning af accept med også anerkendelse over at have mod til at stå alene foran en hel folk mennesker.

Lyd og video skaber en naturlig overgang til anden del af workshoppen, hvor Lene og Aya leder os gennem en dag på Roskilde. Fortællingen bevæger sig gennem opkast på snapchat, tissetrang fastbundet til en festivals stol, nøgenmusikvideo i de kolde bade og sidst til kæmpe Major Lazer koncert på Orange Scene.  Mens vi alle kastes rundt i denne livagtige fortælling, må vi også tage stilling til hvordan vi selv reagerer på de specifikke situationer. Teltet er nu transformeret til et rum hvor man kan udtrykke sin holdning, i hvert hjørne giver Lene og Aya et eksempel på hvordan man ville kunne reagere og midten er en helt femte løsning, man selv kan formulere.

Slutteligt til Major Lazer koncerten stiller vi os så tæt på højtalerne som muligt, i takt med Diplo beder os om at go low, løbe fra side til side, smide t-shirten, hvirvle den over hovedet, kaste den væk og komme op på scenen, kan vi beslutte os for, at tage et skridt tilbage hvis vi ikke vil deltage i disse specifikke dele af koncerten. Det ender ud i en let buet og snoet række af unge mennesker. Lene italesætter som følge heraf at dette er et billede på hvor forskellige grænser er. Det virker som den perfekte måde at runde workshoppen af på, og som de små grupper af folkeskole-, efterskole- og gymnasieelever forlader teltet, stopper jeg en gruppe efterskolelever, der fortæller at de har nydt legene, men også at de er blevet udfordret på nogle holdninger og har været nødt til at tage stilling til ting, de ikke før har taget stilling til. Sammen bevæger vi os ud fra det lille telt, tilbage under den tunge himmel, i godt humør.

Nabodag på Lørdag

NABODAG 2.0 – kom og sæt et blad på dit Nabotræ

Hey du?
Ja dig!
Kan du lide at feste?
Bor du på Nørrebro?
Eller holder du også bare af Nørrebro lige så meget som vi gør?

Projektakademiet byder alle naboer, venner og beundrer af Haraldsgade-kvarteret velkommen og invitere til Nabodag i vores graffitimalede smørhul i Emblasgade.

Det bliver en dag hvor vi fejrer alle vores naboer, alle dem vi har hilst på eller dem vi har til gode at sige hej til. Det bliver en dag med gratis aktiviteter for alle aldre, hvor du kan høre musik, danse, spise en lækker burger, lytte til en medrivende fortælling, lægge perleplader og høre podcast, gnaske popcorn og meget meget mere som bliver afsløret løbende på facebook!

På dagen inviteres I alle til at dele jeres drømme og håb om området og naboskab – ved at skrive det på et blad som hænges på Nabotræet som vi har bygget særligt til dagen.

Så tag en ven, en nabo, en kæreste, et kæledyr eller dig selv under armen og kom forbi og sig hej – vi vil glæde os til at tage imod dig.

HVOR: Emblasgade 175
HVORNÅR: d. 15 september kl. 12-20

Videoen her er fra sidste års festligheder:

Lær Stine at kende

Lær Askovfonden KBH+ at kende. I dag møder du Stine Spørring som vi fornyligt  har haft glæden af at byde velkommen til KBH+ teamet.

 

Hvad skal du lave i KBH+? 

Jeg skal være studentermedhjælper i Kulturteamet, hvor jeg bl.a. skal være med til at udvikle events og lave Folkekøkken. Jeg er så spændt på at komme rigtigt i gang!

 

Fortæl os om din rejse, der førte dig til KBH+?

Jeg bor på Nørrebro og kendte til området, men min rejse til KBH+ foregik lidt af omveje. Efter mit første besøg i huset var jeg dog helt solgt! Jeg havde med det samme lyst til at komme tilbage, fordi jeg var helt fanget og betaget af energien, skaberlysten, hjælpsomheden, ’højt til loftet’-atmosfæren og menneskerne i huset.

 

Hvad glæder du dig til i din nye stilling?

Jeg glæder mig til at møde alle de mennesker, der kommer i KBH+, til at drikke dampende kopper slowbrewkaffe med nye bekendtskaber og lade mig forundre og inspirere af alle de idéer og personligheder, som huset rummer. Derudover glæder mig til at opleve, hvordan jeg kan kombinere, det jeg lærer sideløbende på min uddannelse i Natur- og Kulturformidling, med arbejdet i KBH+. Og til at være med til at arrangere spændende event i caféen i samarbejde med de seje frivillige, som kan få endnu flere mennesker til at opdage husets mange muligheder.

 

Hvad er din yndlingsmorgenmad?

Uden tvivl en ostemad og en kop kaffe – så er alt godt! Helst på surdejsbrød og med en skive tomat og havsalt på toppen. Og en af de der ’sunday morning’-spillelister. Måske en nybagt kanelsnurre, hvis det stikker helt af – så kan jeg overtales til det meste resten af dagen)

 

Hvis du var strandet på en øde ø, hvilke 3 ting ville du have med? hvorfor?

Altså, der gemmer sig en friluftsfreak i mig, så selvfølgelig mit ildstål, så jeg altid kunne lave ild, min Fjällräven-bøllehat, så jeg kunne udholde solen og meget salte saltlakridser, fordi det er den ultimative snack, som kan redde al kaos.

 

Yndlingsfilm?

Der er mange at vælge imellem, men må faktisk indrømme, at det jeg ser mest, er ’how to cook’ madlavningsfilm på nettet. Når jeg først er startet, kan jeg slet ikke stoppe igen.

 

Yndlingsbog?

Jeg læser rigtig mange bøger – men jeg har lige kæmpet mig igennem alle 790 sider i ’Et Lille Liv’ af Hanya Yanagihara, og elsket hvert et øjeblik!

 

Det bedste du ved at bruge weekenden på?

Det allerbedste ville være at tage på tur ud i naturen med mit telt og trangia, nyde stilheden og det simple liv og så komme hjem duftende af bål klar til livet på Nørrebro igen.

Oftest bliver det det dog til middag med mine rare venner, madprojekter og quizzer, hvilket er mindst ligeså godt!

 

 

 

Det særlige ved Roskilde er frirummet og de løse rammer – Og sådan skal det forblive

Af Astrid Kruse Noe og Viktor Øbo

Det tager ikke mange øjeblikke, at opfatte den særlige stemning der hersker på Roskilde Festival.
Kigger man rundt er udklædte jurastuderende ikke et besynderligt synd, og hvis en pige kommer gående kun iført undertøj og klaphat, tænker man ikke yderligere over det. Oplevelser som disse illustrerer tydeligt det omtalte frirum der skubber grænserne, og gør at de over 130.000 mennesker har lyst til at komme tilbage år efter år.
Den seneste tid har der i medierne været stort fokus på den negative historie på Roskilde – og dette er i sig selv også vigtigt – men samtidig opstår der et behov for at hylde det unikke frirum, for at opretholde den her særlige fællesskabsfølelse.

Ude i campingområderne hersker der et entydigt billede af, at festivalen er et sted hvor man kan slippe tøjlerne og udforske sine grænser. Som det lyder fra en af dette års festivaldeltagere; ” Der er en følelse af at man er omgivet af venner, og det gør at man tør tage det ekstra shot eller danse med folk man ikke kender. Man ved at der er nogen der holder øje med en”.

Men hvordan kan det være, at oplevelsen af det særlige sammenhold opstår? Set bort fra alkoholens påvirkning, anser gæsterne her hinanden som ligeværdige, og alle fordomme bliver lagt til side. Barriere overfor fremmede mennesker uanset køn, baggrund, etnicitet bliver brudt, og alle mennesker anses som potentielle venner. Det værdisæt er vigtigt at værne om ikke kun på Roskilde, men måske endnu vigtigere på hverdagsbasis, særligt i en tid hvor højrefløjspartier præger den politiske dagsorden, og splitter befolkningen i minoriteter, i stedet for at samle den, som det ses på Roskilde Festival.

Set fra den anden side fremprovokerer frirummet også nogle gråzoner, og for nogen kan disse gråzoner være svære at navigere rundt i. Ingens grænser er ens, og det kan derfor være svært at vide, hvornår legen ikke er god længere – især når der er alkohol indblandet. ”Folk lever jo efter forskellige spilleregler og alle har forskellige grænser” påpeger en af festivalgæsterne. Heraf udspringer de episoder der blandt andet omhandler de overgreb, som var i stort fokus sidste år. Det er vigtigt at tackle problemet, på en måde hvorpå man opbygger et fælles ansvar, hvor det bliver normal kutyme, at sige til sin sidemand Er du ok med det her, eller har du brug for en hjælpende hånd? Inden for området findes allerede forebyggende kampagner såsom årets Orange together kampange, men der er stadig rum for i endnu højere grad, at sætte fokus på hjælpsomhed f.eks. ved at fortælle den positive historie om Roskilde-frirummet.

Det er netop for at pointere vigtigheden af frirum og medansvar, at dette skriv er blevet til. Siden 1971 har Dyreskuepladsen været stedet, hvor danskerne og andre besøgende har muligheden for udfordre deres personlige grænser og have en fest blandt mudder, mad og musik – og sådan skal det helst forblive. Der bliver i medierne oftest talt ind i en herskende diskurs, og her er det vores fælles ansvar som festivalgængere, at nuancere billedet af Roskilde, og snakke ind i både den negative og såvel som den positive diskurs, blandt andet ved at lade grænserne bliver skubbet, fremfor at blive overtrådt. Og hertil er det vigtigt at lade diskursmagten være i hændende på os som er til stede på festivalen, frem for dem der ser det udefra.

Fotoraportage // Hvor går grænsen?

Roskilde Festival er en legeplads når det kommer til at prøve grænser.
Men er det okay når det er på andres bekostninger – og uden samtykke?

Billederne illustrerer de mange gråzoner som legen med grænser kan fremkalde.

Fotograf: Malthe Freiesleben Ejlers

 

 

Første gang på Roskilde

Magnus og Victor er på Roskilde for første gang. De har fået andres minder genfortalt utallige gange, og skal nu endelig skabe deres egne.
AskovFonden // Orange Together podcast har mødt de unge mænd til en snak om om det første møde med dyreskuepladsen. Har de lært at aflæse de kendte Roskilde-koder? og hvor går deres grænser, når de nu møder the orange feeling.

En podcast af Sóley Freyja, Mette Bentzen, Katrine Greve og Martin Breidahl
Fotograf: Nathalie Rank

 

 

Voxpop // Grænser, Frirum vs. Fortrydelse

Et kendt udsagn om Roskilde går på, at der på Roskilde Festival hersker et frirum, som menes at være større end i hverdagen. Vi er taget ud i Campingområde C for spørge festivalgængerne om deres opfattelse af frirummet. Er der et frirum? Eller er der i højere grad et fortrydelsesrum?

Skrevet af Viktor Øbo, Malthe Freiesleben Ejlers og Astrid Kruse Noe
Fotograf Amalie Hein Bossing



Andrea, 27 år, niende år på Roskilde

Hvad gør Roskilde til et frirum?

”Der er sådan en konsensus om, at grænserne rykkes lidt(… )Men alle rykker sine grænser lidt på forskellige måder.”

I hvilken grad oplever du moralske tømmermænd på Roskilde Festival i forhold til i hverdagen?

”Jeg får det lidt sådan: Pas dog lidt bedre på din krop, tag dig sammen og bliv voksen”.

”Man presser sig selv lidt. Og så kan jeg godt tænke: hvorfor gør jeg egentlig det?”.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Johanne, 22 år, fjerde år på Roskilde

Hvad gør Roskilde til et frirum for dig?

”Når jeg kigger rundt på folk, så føler jeg, at de giver mere slip end til daglig”.

”Man opbygger et samfund, hvor hverdagens normer og regler ikke gælder(…) På Roskilde er det okay at stille sig op og råbe ”Jeg vil gerne have et knus”.

”Men der er selvfølgelig også ting man gør, som fx at gå ned og pisse i hegnet eller bade i fællesbad. Det er noget, man måske også får presset sig selv til her, men det er ikke noget, man normalt ville gøre”.

I hvilken grad oplever du moralske tømmermænd på Roskilde Festival i forhold til i hverdagen?

”Der er lidt én måde jeg er på, når jeg er fuld, og det er ret meget det samme derhjemme”.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Johan, 17 år, første år på Roskilde

Hvad gør Roskilde til et frirum?

”Der er en fælles beslutning om, at nu skal vi fandme drikke nogen bajere og have det hyggeligt”.

I hvilken grad oplever du moralske tømmermænd på Roskilde Festival i forhold til i hverdagen?

”Det kommer an på, hvem man er, men jeg fortryder ikke noget”.

”Det kan selvfølgelig godt være, at når folk har det så hyggeligt, så kommer nogen lige til at tage den lidt for langt”.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kasper (Venstre), 23 år, fjerde år på Roskilde & Bjørn (højre), 23 år, tredje år på Roskilde

Hvad gør Roskilde til et frirum for dig?

Bjørn: ”Der er ikke nogen rammer for dagen. Du kan lave, hvad du vil, og lige så snart du beslutter dig for at gøre A, så gør du det, indtil du ikke har lyst til det længere. Det er ikke ligesom, når du har et 8-17 job, det er noget helt andet. Man springer rammerne fra hverdagen”.

”Vi står meget i kø. Men det gode ved det er jo, at det faktisk er sjovt at stå i kø lige pludselig. Fordi der sker noget, og folk kommer hinanden ved – modsat i hverdagen”.

Kasper: ”Fx har jeg smidt et par Uvex-briller i nakken, fordi der ikke er nogen, der dømmer en. Den var ikke gået hjemme på jurastudiet”.

I hvilken grad oplever du moralske tømmermænd på Roskilde Festival i forhold til i hverdagen?

Bjørn: ”Jeg tror, det moralske kodeks er meget det samme som normalt. Men den tid det tager for ens samvittighed at blive i orden igen er meget kortere på Roskilde. Man kan have det lige så dårligt over de ting, man har gjort natten før, men når man vågner kl 09, er man klar igen(… )Hernede går der to timer, og så har du en øl i hånden igen. Så er det de næste bommerter, du er i gang med at lave”.

 

Amalie, 23 år, niende år på Roskilde

Hvad gør Roskilde til et frirum?

”Der er plads til alle. Måske er der mange, der føler, at der ikke er et frirum på deres studier eller i deres gymnasieklasser, eller hvor end de går”.

I hvilken grad oplever du moralske tømmermænd på Roskilde Festival i forhold til i hverdagen?

”Man må gerne lave alt muligt lort her, hvor folk måske ville stille lidt flere spørgsmålstegn ved det, hvis man gjorde det i byen derhjemme. Herude er alt legalt”.

”Der er ligesom lagt op til, at man skal dumme sig(…) Samvittighedsbogen er rigtig tyk, når jeg kommer hjem fra Roskilde”.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dette interviewindslag er bragt i samarbejde med kampagnen Orange Together som sætter fokus på de gråzoner, der også opstår når grænserne udforskes på Roskilde Festival.#RF18 #OrangeTogether. Læs mere her: https://www.roskilde-festival.dk/more/orange-together