Online fællesskabet

Efter vi gik i luften med vores nye online eventformat i sidste uge er vi klar med en masse nye spændende ting. Dygtige Anne underviser i yoga (tirsdag og torsdag) og vores fantastiske kok Eline tager endnu en omgang i det online fællesskøkken – denne gang er retterne Fish ’n’ Chips, Grydestegt Kylling eller hjemmelavede fladbrød med mexicanske bønner, salsa og ærtemole til afstemning på eventet.

Vi går også i luften med en række nye ting. For det første er der tirsdag aften Podcast & Perler, hvor du kan finde indre ro, mens du lægger perler og hører en podcast fra Sein og vinde en præmie for bedste perleplade. Vi har også åbnet for tilmeldinger til vores online skakturnering, der, alt efter tilslutning, vil køre fra mandag og nogle dage frem i næste uge. Vi starter et kursus i elektronisk musik for begyndere, hvor du kan lære at producere musik hjemme hos dig selv på din computer. I næste uge vil Eline også stå for en online krea-workshop der kører hele påsken og Morgan, som i måske kender fra Ukøn Poesi, vil også over et par dage i påsken står for et poesi forløb du kan deltage i, hvis du vil give næring til din indre poet.

Idrætsfællesskabet holder motionshjulene i gang med haggy-sack-undervisning på facebook og instagram, mens de i næste uge også deler en pose med træningsudstyr til hjemmetræning ud til brugerne af vores 18+ klub. I den findes der blandt andet pull-up bar, sjippetov, træningselastik og drikkedunk.

Projektakadmiet har akademisterne arbejdet online i fællesskab med grafisk facilitering og med processen Design Your Life om personlig ledelse. Over den næste tid skal de i gang med at arbejde med deres kundeprojekter.

Går du selv med en idé til en aktivitet eller en form for tiltag der kan gøre denne tid lidt nemmere at komme igennem vil vi meget gerne hjælpe med at realisere den. Læs mere på dette event og tøv ikke med at kontakte os!

 

Deltag online her:

Yoga: https://www.facebook.com/events/2882105515208242

Fællesspisning: https://www.facebook.com/events/238674127319167/

Podcast & Perler: https://www.facebook.com/events/142722580480264/

Skak: https://www.facebook.com/events/886969661745035/

Elektronisk Musik: https://www.facebook.com/events/211838036581255/

Idé til events https://www.facebook.com/events/3622240964483557/