Projekt 16

Projekt 16

Er en mulighed for dig, der står uden job og ikke er i gang med en uddannelse.

Projekt16 består af 16 uger i KBH+ hvor du bliver en del af et lukket hold med andre unge mellem 18-25 år. Der er undervisning tirsdag, onsdag og torsdag på faste tidspunkter. KBH+ er et stort hus med mange muligheder og vi tilpasser undervisningen efter hvilke interesser og behov I har på holdet. Forløbet og undervisningen i Projekt16 skabes altså af de unge der er med på holdet – designet sker altså gennem co-creation.

Hos KBH+ træner vi både hjerne, sind og krop – for det hele hænger jo sammen og har brug for opmærksomhed. Derfor indeholder Projekt16 både fysiske, kreative og faglige workshops. På tidligere Projekt16 hold har vi blandt andet haft yoga, madlavning, videoproduktion, musikproduktion og grafisk design.

Udover de fælles aktiviteter får du også ugentlige individuelle samtaler med vores socialrådgiver og en mentor. Vi tilbyder støtte og hjælp til de problemer eller forhindringer, som du står med her og nu, uanset om det handler om at navigere i systemet, starte på en frisk eller finde en ny vej.

Du vælger din egen mentor, der følger dig i dit KBH+ forløb, og vil støtte dig i at sætte mål og vise dig muligheder.

Hvis du vil vide mere om Projekt16 kan du ringe til vores socialrådgiver Malan Hentze, hun fortæller gerne mere og besvarer dine spørgsmål. Du kan træffe hende på telefon 22139561.

Næste hold Projekt16 starter 12. januar 2021. Tilmeld dig allerede nu, og vi starter op med individuelle samtaler så vi kan lære hinanden at kende inden holdet starter.

For at tilmelde dig, skal du kontakte dit jobcenter eller din sagsbehandler. Hvis du er i tvivl om hvordan du gør det så ring til os.

Hvis du tilhører Jobcenter Københavns, så har de brug for disse oplysninger: projekt nr. F353, Fasit-tilbudsnummer 3259795.

Hvis du tilhører Ungecentret Frederiksberg, skal du bare kontakte din sagsbehandler og anmode om at blive visiteret til Projekt16.