Projekt16

Projekt16 koncentrerer sig om, at de unge får oprettet struktur i deres hverdag, bliver styrkede i forhold til generel livsmestring - og samtidig kigger fremad i forhold til arbejdsrettede eller uddannelsesrettede aktiviteter.

 

Projekt16 er et 16 ugers forløb for unge aktivitetsparate under 25 år.

Formålet med Projekt16 er at aktivitetsparate unge under 25 år får stabilitet og struktur i hverdagen, samt en realistisk plan i forhold til uddannelse og beskæftigelse.

De unge får opkvalificeret deres sociale, personlige og faglige kompetencer.

De unge kommer 12 timer om ugen i KBH+, her designer de blandt andet egne praksisnære projekter, der afvikles mens de er i forløbet (skriver artikler, udvikler debataften, laver podcast, mm). De unge har derudover mulighed for at deltage i andre aktiviteter der afholdes i KBH+ og alle unge tilknyttes en individuel vejleder og har en tæt kontakt med vores socialrådgiver.

Projekt16

Projekt16 koncentrerer sig om, at de unge får oprettet struktur i deres hverdag, bliver styrkede i forhold til generel livsmestring – og samtidig kigger fremad i forhold til arbejdsrettede eller uddannelsesrettede aktiviteter.

Metoder:

I KBH+ Askovfonden tror vi på alle unge har et potentiale, og at de med den rette ramme kan indfri det til gavn for dem selv og for samfundet. Vi arbejder med forskellige unge målgrupper der alle mødes i vores hus. Vi tror på at det at arbejde sammen og at skabe noget sammen, kan være vejen til at se nye muligheder i eget liv. Vi arbejder med kunst og kultur i alle vores indsatser.

I KBH+ arbejder vi ud fra en helhedsorienteret tilgang hvor vi som team arbejder intentionelt med udviklende relationer i mødet med de unge. Det er en tilgang, der er baseret på værktøjet ’Developmental Relationships Framework’ udviklet af Search Institute  i USA.

Formålet med at arbejde intentionelt er at skabe langt større bevidsthed om, hvad der sker i mødet med den unge, og hvordan man som professionel kan blive mere bevidst om, hvordan man arbejder med den unges positive udvikling. Til gavn for den unge og dennes udvikling og motivation for at komme nærmere job og uddannelse.

Vi ser udviklende relationer som rødder på et træ, der giver stabilitet hos de unge når de møder modgang. Unge der ikke omgives af udviklende relationer, vokser op som træer i jord uden næring. Derfor har KBH+ Askovfonden fokus på at udvikle relationer, som forbinder unge mennesker til de ressourcer, der er omkring dem. De udviklende relationer er baseret på, hvem de unge er, og hvad de har brug for på det givne tidspunkt – og kan åbne for nye muligheder, udfordre og give medbestemmelse – vise omsorg og støtte den unge.

Er du interesseret i at høre mere om den kommende holdopstart (optag/start fra 18/8 2020) kontakt da Direktør Stine Hamburger på 28888426 stine.hamburger@askovfonden.dk  eller Malan Hentze på 22139561/ mh@askovfonden.dk