Roskilde Podcasts

Under opvarmningsdagene har AskovFonden på Roskilde Festival igen i år under Orange Together været med til gennem dialog at forebygge grænseoverskridende og krænkende adfærd blandt festivalen mange deltagere.
Det har vi gjort gennem snak, spil, pop-aktiviteter m.m. Noget af det der er kommet ud af vores arbejde i år er disse podcasts:

ROSKILDE Festival er fyldt med indtryk. Det er overvældende og kaotisk. Vi har indfanget en del af stemningen og med denne lydcollage, kan du måske selv få The Orange Feeling at mærke.

En podcast af Mia Nexø Gjelstrup & Sóley Freyja Eiríksdóttir

Hvordan opleves Roskilde Festival, når man ikke drikker alkohol? Og hvad er reglerne til de ølspil, der spilles på campingområdet?

I denne lydcollage fra Roskilde’19 kan du høre Laura fortælle om sine oplevelser med at være på festival uden at drikke alkohol, og du kan høre om ølspillene Slip’n slide, Øl i timen og Den lange, polske ølbong. Og så kan du høre om, hvorfor sodavanden Topform er det bedste at bunde i et ølspil, hvis du ikke drikker øl.

En podcast af Amalie Himmelstrup