Savner du et sted, hvor du kan møde andre unge mennesker? Måske nogle, der slet ikke ligner dig?

KBH+ er et åbent hus for unge. Et åndehul. Et sted, hvor der er rart at være og plads til dine drømme. Et hus fuld af fællesskaber. Bag de graffitifarvede mure i Ragnhildgade 1, gemmer der sig et rum, hvor unge kan dyrke deres interesser. Her kan du blive kreativ projektleder, være frivillig medskaber af aktiviteter i nabolaget eller bare komme forbi dyrke yoga.

KBH+ er også et sted, hvor du kan komme og få sparring på, hvad der skal ske i dit liv. Er du på vej mod et job eller vil du i gang med en uddannelse?

I KBH+ handler det mere om hvem du er, end hvad du er. Og meget om, hvor du gerne vil hen. Her er plads til dine drømme. Til dig.

Vil du gerne træne gratis, lære at twerke, være med i en kunstworkshop, lave events, ta’ på videokursus, lave folkekøkken eller arrangere en koncert med gademusikanter?

Alt det og meget mere kan du i KBH+.

I KBH+ vi tror på dig. Vi tror på at alle unge går rundt med potentialer og ressourcer. Vi tror på at du har lyst til at tage ejerskab over din egen personlige og faglige udvikling.