Tidligere Projekter

Til Bords

EN SAMTALEMIDDAG MED REFLEKSION, BETYDNING OG ANSVAR OVER FOR KLIMAET
Dette afgangsprojekt inviterede med GRO SELV til samtalemiddag. Hvor man kunne opleve en spændende middag i Bioteket mellem spiselige blomster og ting, der spirer i et af de grønne åndehuller på ydre Nørrebro. Vi skulle i fællesskab tænke over, hvordan vores daglige liv som københavnere hænger sammen med klimaet. Forskellige retter og lækre drinks satte rammerne for inspirerende fortællinger, taler, samtaler og refleksion over vores forståelse af et fælles ansvar for vores omgivelser. I løbet af aftenen diskuterede vi nogle af de helt konkrete valg og handlinger, vi tager i hverdagen.

Projektet tager afsæt i ønsket om at tappe ind i en forandringsproces, som man kan sige, halter lidt bagefter. Set fra gruppens perspektiv på projektakademiet, er problemet bl.a., at der findes utallige foredrag, debatarrangementer m.v., hvor en række eksperter stilles til opgave at formidle en kompleks problemstilling til et mere eller mindre passivt publikum, som senere skal gå fra arrangementet med en mængde ny viden. Men de tror ikke på, at det er den optimale måde at fordre en positiv forandring og grundig refleksion hos den enkelte. Derfor tog de afsæt i den systemiske tænknings perspektiver på forandringsprocesser gennem bl.a. appreciative inquirys, og arrangerer en samtalemiddag, hvor alle deltagerne var udgangspunktet for aftenens indhold.

Hip Hop Hub

Starten af december 2017 bød på meget mere end bare juletravlhed. I hele ugen blev der nemlig sat fokus på hiphop i alle afskygninger – både rap, breakdance, graffiti, beatboxing og alt hvad hiphop-kulturen indebærer.

Det skete, da Hip Hop Hub i samarbejde med Projektakademiet, Rapolitics og Kultur N sørgede for at sprede hiphoppen ud i det københavnske hood.

De morgenfriske kunne blandt andet starte deres torsdag morgen ud til MorgenBeats og dans i Hovedbibliotekets flotte forhal fra klokken syv til halv ti. Der var gang i dansegulvet blandt Karen Blixen, N.F.S. Grundtvig, V. Hamershøj og mange af de andre kulturkanoner.

Undervejs i ugen kunne man støde på både rap og beatboxing i Københavns travleste busser, samt pop-ups med breakdance og hiphop rundt omkring i bybilledet.

Fredag aften sluttede hele ugen med brag på Støberiet på Nørrebro, hvor det sidste event, Rimfrost, blev afholdt. Det var en gratis koncertaften, hvor Mund de Carlo og Annelise fra Struglaz-kollektivet diskede op med rap i topklasse og tog venner med som Manus Bell fra HSP-kollektivet og Lady Smitta.

 

Rul For dit kvarter

Under bilfri søndag i 2016 arrangerede Team 7 et Roller Disco event på den røde plads. Formålet var at hjælpe Ungdommens Røde Kors til at styrke de unge lokales potentiale. Det gjorde de ved gennem donationer fra de besøgende at samle penge ind til Ungdommens Røde Kors’ lektie- og ungdomsklubber på Nørrebro, Østerbro og i Nordvest.

De besøgende var alt fra kvarterets børn og de unge der ville pleje deres tømmermænd til farfaren der rullede rundt til lækre rytmer med sit barnebarn i bæresele. Dem der ikke følte sig sikker sikker på skøjterne, fladet ud i sofaer og fatboys i deres loungeområde, samt brugte tiden på at nyde forfriskninger fra diverse madboder.

Nørrebro gennem dine øjne

Afgangsprojekt her var en aften med fortællinger og billeder om Nørrebro.
Gruppen havde givet personer fra Nørrebro et engangskamera, og bedt dem om at tage billeder af deres liv og opfattelse af bydelen.
De viste billederne og afspillede fortællingerne i Musikteatrets lokaler, hvorefter der var samtalesalon og  grillhygge.

Billederne dannede ramme for små og personlige fortællinger om livet på Nørrebro; om forskellige opfattelser af det gode byrum, om hemmelige oaser, kendte pladser og fine minder.
Sammen gav de personlige perspektiver en større fortælling om den mangfoldighed af liv, der alle har det tilfælles, at de leves side om side på Nørrebro.

 

this-is-not-a-game

This is not a game

“Deltagerne har modtaget en pakke. I pakken ligger en invitation med et logo, til at tage det næste skridt i This Is Not A Game. I brevet ligger også en nøgle. Nøglen passer til et skab i Nørrebrohallen. Skabet skal være åbnet inden for tre dage”. – Sådan starter en verden af oplevelser for deltagerne. De er begyndt på en kulturel skattejagt på Nørrebro.

Behind The Walls

Bag murene på Ragnhildgade gemmer sig et spændende og kreativt område, som ikke alle kender til. Det er blandt andet her, at Projektakademiet og KBH+ hører til sammen med Bolsjefabrikken, Buddha Bikes, Muthai, Mayhem og mange flere små foreninger. I september afholdt 16 unge kulturskabere endagsfestivalen Behind The Walls med det formål at åbne op og vise, hvad der sker i området og hos KBH+. KBH+ har vokset sig stort især gennem 2015 med masser af nye spændende aktiviteter for unge, og er i dag velbesøgt af en mangfoldig gruppe af unge. Dagen skulle blandt andet være en smagsprøve på aktiviteterne samt teste og afprøve forskellige formater for anderledes møder mellem unge.

 

1

2200 Hardbeat

”Music is what feelings sound like”’

Unge med en interesse for musik får igennem 2200 Hardbeat muligheden for gratis at modtage dj-undervisning 8 gange over næsten 2 måneder og slutte af med at spille til et arrangementet for at vise hvad de har lært.

 

har-du-set-en-klovn

Har du set en klovn?

”Har Du Set En Klovn?” er et videoprojekt fra September 2012-juni 2013, der har til hensigt at vise, hvordan man gennem en fiktiv figur har mulighed for at repræsentere, udforske og udfordre et byrum på en anderledes måde. Historien handler om den nysgerrige klovn Bobo, der gennem fantasi og leg undersøger de ting, den møder på ”Den Røde Plads” på Ydre Nørrebro.

Frit fra leveren

FRIT FRA LEVEREN – SKAMFRI SNAK OM STUDIELIVET

Et længevarende projekt der vil gøre op med den skam der ligger i forhold til studielivet og det at unge studerende i højere grad går ned med stress/depressioner og må forlade studiet og det gode liv i en længere periode.

Skræmmende mange studerende har symptomer på stress, og hele 59 procent af de studerende på de samfundsvidenskabelige og erhvervsøkonomiske universitetsuddannelser svarede, i en undersøgelse fra DJØF, at de følte sig stressede i hverdagen. Projektet her har formålet at sætte fokus på nogle af de problematikker studerende (på videregående uddannelser) oplever i forhold til at gennemføre deres studier på de præmisser som uddannelsessystemet, regeringen mv. har opsat. Problematikkerne bliver der sat fokus på ved at sætte ord på de studerendes tanker, problemer og idéer til forbedring af studievilkår og hjælp til f.eks. psykiske problemer, forventningspres og følelsen af at stå ensom og alene med disse problemer. Bl.a. gennem podcasts som medie fortæller projektet til lytteren at “du” ikke er alene samtidig med den giver nogle redskaber til at man kan klare sig igennem på bedst mulig vis – og med mest muligt overskud.

Nabodag – en fest i dit nabolag!

Denne dag var et initiativ skabt med det formål at skabe mere fællesskab lokalt i Ragnhildkvarteret. Endagsfestivalen blev lavet i samarbejde med Medborgerne. Eventet inviterede Nørrebros borgere til at være en del af området omkring Ragnhildgade, og satte gennem forskellige aktiviteter fokus på emnerne: trygge gader, flere frirum for unge og det mangfoldige børneliv, for kvarteret omkring KBH+.

Boogie Banko i Muhabet

På en kold november torsdag inviterede en gruppe fra Projektakademiet Team 8 sammen med Muhabet – et værested for psykisk sårbare og flygtninge – indenfor til en omgang Boogie Banko i Muhabets hyggelige lokaler.

På denne dejlige eftermiddag – der dannede rammerne omkring et møde mellem gæsterne i Muhabet og forskellige mennesker fra nærmiljøet – blev der spillet Boogie Banko til den helt store guldmedalje. Boogie Banko er en version af banko, hvor tal er udskiftet med sange, hvilket gav anledning til massere af snak og dans blandt deltagerne.

Projektet handlede om at lave et arrangement sammen med Muhabets gæster. Muhabets gæster er psykisk syge og traumatiserede mennesker fra mange forskellige lande. Mange har boet i DK i mange år. Det er søde og venlige folk, som livet på forskellig vis har været svært ved. Mange er meget ensomme og arrangementet havde til mål at være med til at Muhabets gæster fik mere kontakt med andre mennesker i lokalområdet – på en sjov og hyggelig måde.

Hvor er fællesskabet?

Unge i Danmark er mere ensomme end nogensinde.
Er fællesskabet udfordret af studiestress og sociale medier eller er ensomhed blevet et grundvilkår i vores tid og samfund?

Med kundeopgaven fra Københavns Musikteater, NextDoor production og Rapolitics  inviterede en projektgruppe folk til en hyggelig aften der satte fokus på tendensen.
Gruppen til opgave at rekruttere deltagere som er interesserede i at gå kunstnerisk til temaerne ensomhed og fællesskab. Projekt blev her at designe og afvikle en workshop. En aften som satte fokus på fællesskaber og ensomhed gennem bla. en samtalesalon.

AC-logo-kopi--e1410788277856

Action!Collective

Action!Collective på Ragnhildgade 1 er et arbejdskollektiv under opstart for kulturelle og sociale entreprenører. Her er man en del af et kontorfællesskab og tænketank. Hver 3. måned tager Action!Collective en ny udfordring op, som holder Ydre Nørrebro tilbage og finder på bruger-involverende løsninger, og tester disse løsninger på virkeligheden igennem konkrete handlinger.

Untitled-75

Walk and talk-bussen

Eventet tog udgangspunkt i spørgsmålene om, hvorvidt vi snakker nok sammen på Nørrebro, og det lyder måske mærkeligt, men d. 25. maj 2012, var der I forbindelse med 100på1dag, en gående 5a walk and talk-bus på Nørrebrogade.

lighed1-e1410786656181Ligheden i forskelligheden

Hvad sker der, når en række forskellige Nørrebro’ere får et engangskamera i hånden og får 2 uger til at tage billeder af sit liv? Herefter får de muligheden for at udstille dette uredigeret øjebliksportræt af deres liv til os andre. Forsøget skal prøve at vise os ligheden i vores forskellighed på Nørrebro i et håb om at bidrage til at formindske fremmedgjortheden mellem Nørrebroerne. Kan det skabe et stærkere relationsbånd og derved som fælles front benytte alle Nørrebros farvede ressourcer.

sko

Det pulserende Hjerte

Gennem projektet Det pulserende hjerte, kan man opleve hvordan personlige fortællinger, kan være med til at åbne op for nye måder at opleve og forstå Nørrebro på. På en byvandring i forbindelse med 48 TIMER FESTIVAL, d. 19. April 2013, vil lokale borgere invitere dig ind i fortællingen om deres hjerte på Nørrebro. Deltagerne på byvandringen vil blive ledt igennem forskelige fortællinger, som vil blive fortalt på netop det sted hvor fortællingerne har fundet sted. Efter byvandringen vil man kunne følge ruten og opleve fortællingerne på egen hånd, vha. sin mobil.

Curarum

Hvor går man hen, hvis man har noget man bakser med, men ingen at tale med?

Afgangsprojektet CURARUM blev etableret i 2019 som et netværksskabende tiltag med fokus på at udbrede og normalisere dialogen om bekymringer og udfordringer i det unge voksenliv.

CURARUM er både et fysisk rum og en virtuel platform, hvor unge voksne kan dele og opleve andres personlige historier om de bekymringer og tabubelagte emner, som voksenlivet kan byde på.
CURARUM har som pilotprojekt opsat et samtalerum, i form af en campingvogn, foran Stefanskirken på Nørrebro fra d. 26.4-12.5, hvor folk inviteres ind til en snak om dét, de går og bekymrer sig om – stort som småt.

Sygt Romantisk 

Afgangsprojektet Sygt Romantisk er et univers i form af podcasts og samtaleaftener om psykisk sygdom i kæresteforhold.

I takt med at flere unge rammes af psykisksygdom, står også flere og unge kærestepar i en situation, hvor de, udover at skulle håndtere den svære sygdom, skal håndtere en helt særlig relation, som det kan være svært at finde støtte og opbakning til – både i psykiatrien og i civilsamfundet.
Dette behov tage Sygt Romantisk fat i gennem fortællinger og samtaler om kæresteforhold med psykisk sygdom – i podcasts og i faciliterede samtaleformater

Forvandlende fortællinger

I de frirum mødes mennesker på tværs af forskelligheder og inspireres. Vores forskelligheder er en styrke, og tør vi være sårbare, bliver det tydeligt hvor meget vi har til fælles. Aftenen bestod af 10 fortællinger, fortalt i de levende rammer på Nørrebro Teater.

Afgangsprojektet Forvandlende Fortællinger var oprindeligt tænkt som en engangsforestilling af samme navn, og byggede på idéen om, at mennesker kan møde hinanden på tværs af alle slags skel, når de deler noget af sig selv.

Siden afgangsprojektet har Forvandlende Fortællinger fået travlt og er i dag etableret som en af landets mest innovative organisationer med fokus på storytelling og social forandring. Deres vision er at skabe et mere inkluderende samfund, hvor mennesker kan være sig selv sammen.

I april 2017 stiftede Forvandlende Fortællinger kulturhuset Villa Kultur på Østerbro i København i samarbejde med partnerne fra Bite Me og Københavns Kommune. Den historiske herskabsvilla fra 1917 udgør i dag rammerne for over 100 iværksættere på tværs af kulturlivets brancher.

 

Untitled-74

Change Your Hood

Change Your Hood er en hyldest til alle, der gøre en postiv forskel for Nørrebro. Change Your Hood var et heldagsarrangement, dom fandt sted d. 27. april 2013 på KTK-grunden på Ragnhildgade 1.

Change Your Hood som fandt sted I april 2013 havde til formal at sætte fokus på, at vi alle sammen kan være med til at gøre en positiv forskel på Nørrebro, samt vise at der er et utal af mennesker der igennem deres daglige virke er med til at gøre netop denne bydel til et endnu mere farverigt og mangfoldigt sted.

 

der-mangler-noget-her

Der mangler noget her

Projektet ’Der mangler noget her’ fandt sted i foråret 2013 og bestod af en bred vifte af aktiviteter, f.eks. byttemarked, altankoncert, workshops mm., i en dele-gård for at skabe en øget fællesskabsfølelse og sammenknytning.

 

Untitled-76

Beach party

Beach party på Ground 69 – et afgangsprojekt der sætter diabetes på dagsordenen. Lørdag d. 25. maj 2012 blev Ground 69 forvandlet til en sukkerfri sandstrand, hvorpå der blev afholdt en fantastisk beach party, som havde til formål at sætte fokus på livsstilssygdommen diabetes. Eventet var et afgangsprojekt fra Imagine Nørrebro.