Velkommen til Team 11

I denne uge er Team 11 som er det 11. hold af unge projektleder-akademister på Projektakademiet, netop startet. De skal over det næste halve år udvikle deres evner og kompetencer indenfor projektledelse både praktisk og teoretisk. 

De 15 inspirerende unge er blevet nøje udvalgt gennem en skriftlig ansøgning og en optagelsesworkshop. Nu skal de starte på et spændende, kreativt og lærerigt forløb, hvor der er masser af plads til skøre ideer og god energi. I løbet af uddannelsen kommer de blandt andet til at lære om innovative processer, kreative projekter, projektstyring, teamwork, formidling og facilitering.

Den første opgave er et fællesprojekt, hvor teamet skal planlægge, udvikle og facilitere et projekt, der fremmer den fysiske kontakt mellem unge ud fra principperne: Anerkendelse, værdsættelse, mangfoldighed, nytænkning og borgerinddragelse.

Fællesskaber, fællesskabsfølelse og fællesskabskultur er fundamentet i vores samfund og demokrati. Den menneskeligenaturs balancegang mellem individualisme og fællesskab er sårbar. I takt med at vi i stigende grad er tilstede online, falder deres offline tilstedeværelse. Det vil sige der mindre fysisk kontakt. Vi bruger altså mindre og mindre tid på de fysiske møde med andre mennesker. 

Det kaster Team 11 sig over at arbejde med den næste måned! 

Vi glæder os til at se Team 11 in action og til at opleve, hvilke spændende initiativer de skal være med til at få til at blomstre på Nørrebro.